Mandag morgen er Marius Borg Høiby tilbage i retten i Oslo. 

På vej ind i retten var budskabet fra hans advokat klart: Den voldtægtsdømte norske kronprinsessesøn vil løslades.

De seneste fire uger har han været tilbageholdt i fodlænke i sit royale hjem i Skaugum. 

Mandag udløber varetægtsfængslingen, men allerede fredag meldte anklagemyndigheden ud, at man ønsker en forlængelse Høibys varetægtsfængsling.

En anmodning som Høiby, ifølge forsvarsadvokat Ellen Holager Andenæs, var meget overrasket over, idet han ønsker at blive løsladt, lød det fra advokaten til Dagbladet på vej ind i retten.  

»De fire uger har været betydeligt bedre end i Ila-fængslet, og han har haft en vis kontakt med sin mor. Kontakten har haft stor betydning for Høiby og hans mor, siger Sekulic, der fortæller, at Høiby har været på sin egen bopæl, og at han har kunnet besøge sin mor hver dag på sygeorlov,« sagde advokaten. 

Tidligere har Høiby siddet fængslet i et egentligt fængsel, men på grund af kronprinsesse Mette-Marits sundhedstilstand fik han lov til at opholde sig på Skaugum. Det sker, efter Mette-Marit gennemgik en lungetransplantation tidligere på sommeren. 

Advokaten understregede mandag, at man ønsker, at Høiby i stedet for en fodlænke kan få en såkaldt omvendt voldsalarm, hvilket i praksis betyder, at han kan bevæge sig, hvorhen han vil, undtagen i udpegede områder i det centrale Oslo. 

I øjeblikket er Høiby varetængtfængslet, fordi Oslo Tingrett er enig med anklagemyndigheden i, at der er risiko for nye lovotrædelser mod hans ekskæreste, som Høiby blandt andet er dømt for groft vold og overtrædelse af et tilhold mod.

Mediet skriver, at kronprinsessesøn var mødt op i retten iført en lyseblå skjorte og mørkeblå jakke. 

Den 15. juni blev Marius Borg Høiby idømt tre års fængsel for blandt andet voldtægt af to personer, der sov på gerningstidspunktet, og vold mod en ekskæreste. Han har anket dommen for voldtægt og partnervold.