Lige siden den gravide og kvalmeplagede hertuginde Kate blev indlagt på King Edward VII Hospital i London i mandags, har hun haft kun haft en gæst, nemlig sin bekymrede mand, der trofast har siddet ved Kates sygeseng i flere timer hver dag.

Men i går blev Kates eksklusive gæsteliste udvidet. Om aftenen - efter William havde forladt Kate efter at have siddet ved hendes side i fem timer - dukkede Kates sexede lillesøster, den 29-årige Pippa, op sammen med søstrenes lillebror, den 25-årige John, op på hospitalet.

Senere endnu fik Kate også besøg af sin mor, Carole Middleton.

to søstre

Lige som William, der på vanlig vis var tavs som en østers, men smilede optimistisk, da han forlod hospitalet, var der også smil på Kates søster og brors ansigter, da de efter en times besøg, forlod hospitalet badet i blitzlys fra de mange pressefotografer, der har slået lejr foran hospitalet.

Alt sammen indikerer, at det stadig går fremad for Kate med at få bugt med kvalmen og de mange opkastninger, som sygdommen hyperemis gravidarum, fremkalder.

Will og Kate

Siden den gravide Kate blev indlagt, har hun fået drop for ikke at dehydrere og har modtaget vitaminer og mineraler. I går vovede King Edward VII Hospital at sende en kort officiel meddelelse ud om, at det går fremad med Kates bedring.

Det var også i går, at William og Kate sendte en officiel og inderlig tak for støtten til de tusindvis af kongetro briter, som har sendt lykønskninger på graviditeten og ikke mindst ønsker for en snarlig helbredelse til parret.