Det var en påvirket Fritz Schur, der torsdag aften mødte pressen til Daphne Awards i Tivoli.

For få timer forinden havde han – ligesom resten af Danmark – modtaget nyheden om, at dronning Margrethe er blevet indlagt på grund af hjertekrampe.

Dronning Margrethe og Fritz Schur ses her på færgen Stena Nautica i forbindelse med indvielsen af Anholt Havmøllepark i 2013.
Dronning Margrethe og Fritz Schur ses her på færgen Stena Nautica i forbindelse med indvielsen af Anholt Havmøllepark i 2013. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og det tog hårdt på Fritz Schur, der er mangeårig ven af Kongehuset.

»Det var et chok. Det må jeg sige. Det er frygteligt trist.«

»Jeg håber det allerbedste for hende. Jeg har jo kendt dronningen i massevis af år,« siger han til B.T. og resten af de fremmødte medier.

Fritz Schur fortæller videre, at han endnu ikke har været i kontakt med kongefamilien.

»Jeg ville vente til i morgen (fredag, red.), til man vidste lidt mere om, hvordan hun har det.«

»Det eneste, jeg hørte, var, at der skulle være gode muligheder for at komme på højkant igen. Og det fortjener hun,« afslutter Kongehusets gode ven.