Gæsterne i Imperial fik sig en kongelig overraskelse ved onsdagens premiere på filmen 'Meter i sekundet'.

For helt uventet dukkede kronprinsesse Mary op i biografen.

Det bekræfter Have Kommunikation over for Billed Bladet.

Det har ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra Have Kommunikation om den fornemme overraskelse til onsdagens gallapremiere.

Kronprinsesse Mary tog da heller ikke turen forbi den røde løber, hvor pressen var mødt op.

I stedet blev hun lukket diskret ind i biografen, så den fremmødte presse fik ikke mulighed for at tage billeder eller stille spørgsmål til Kronprinsessen.

Aftenens premierefilm, 'Meter i sekundet', er en filmatisering af Stine Pilgaards roman af samme navn, og Hella Joof har stået bag kameraet som instruktør.

Overraskende var det royale besøg nok ikke for Hella Joof. Hun har nemlig en relation til det danske kongehus.

Privat er Hella Joof og kronprinsparret nemlig nære venner.

Hella Joof var også blandt gæsterne ved prins Vincent og prinsesse Josephines dåb i 201, og i 2018 stod Hella Joof i Royal Arena og talte til Kronprinsen i anledningen af hans 50-års fødselsdag.

Det er heller ikke første gang, at der kommer royalt besøg til en premiere på en af Hella Joofs film.

Til en premiere i 2018 dukkede Kronprinsen nemlig op.