USAs udsending til Oslo møder kritik: 'Overraskende lavt niveau'
Det ses af flere eksperter som en »fornærmelse«, at USA ikke har sendt en højerestående repræsentant til kong Haralds begravelse denne onsdag.

Det ses af flere eksperter som en »fornærmelse«, at USA ikke har sendt en højerestående repræsentant til kong Haralds begravelse denne onsdag.

Først sent på aftenen forud for kong Haralds begravelse, gav USA besked.
Og beskeden er blevet tolket som »en finger i øjet på Norge«.

For sent tirsdag aften – efter lang tids afventning fra norsk side – kom meldingen fra amerikansk side.
Man ville ikke sende hverken præsident Donald Trump, vicepræsident J.D. Vance eller udenrigsminister Marco Rubio til den norske konges begravelse.
I stedet vil USA være repræsenteret af undersekretær i udenrigsministeriet, Allison Hooker.
»Det er repræsentation på overraskende lavt niveau,« siger USA-ekspert og Samfundsvidenskabs-professor Hilmar Mjelde til Nettavisen.

Og eksperten har da også et klart bud på, hvorfor Nobel-prisernes hjemland ikke får besøg af præsident Donald Trump eller andre højerestående profiler.
»Nobels Fredspris kan være forklaringen. Vi gav ikke Trump fredsprisen, så da kan vi have det så godt, utaknemmelige som vi er,« vurderer hun.
Også i det norske medie Aftenposten bliver der spekuleret i, hvorvidt udsendingen af den amerikanske undersekretær i Udenrigsdepartementet skal tolkes som »en fornærmelse«.
B.T. er til stede i Oslo og følger kong Haralds begravelse. Læs med i livebloggen HER.