Lyt til artiklen

I sommer inviterede dronning Margrethe endnu engang til den traditionsrige fætter-kusinefest på Graasten Slot.

Men én person glimrede ved sit fravær. Og nu ved vi endelig hvorfor.

Sammen med sine søstre, dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte, var Dronningen vært, da Graasten 25. juli dannede rammerne om sommeropholdet, hvor søstrenes børn og deres respektive ægtefæller endnu engang var inviteret.

Kronprins Pavlos af Grækenland og kronprinsesse Marie-Chantal havde på forhånd meldt afbud, da de var i Grækenland for at fejre deres datter Maria-Olympias fødselsdag, skriver Billed-Bladet.

Det samme havde prins Nikolaos’ kone, prinsesse Tatiana, da hun skulle på arbejdsrejse til München i Tyskland.

Men på det traditionsrige familiefoto, bag dronning Margrethe og ved siden af kronprinsparret, manglede én, hvis afbud ingen kendte årsagen til.

Nemlig tyskfødte Alexander Johannsmann, der siden 2011 har været gift med prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, der er prinsesse Benediktes yngste datter.

Men her en måned senere, er der endelig en årsag til den 44-årige Alexander Johannsmanns afbud.

På billedet ses græske prinsesse Theodora med sin forlovede Matthew Kumar, græske prinsesse Alexia med sin mand Carlos Morales Quintana, græske prins Philippos med sin hustru Nina Flohr, tysk-danske prinsesse Alexandra med sin mand grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille Nathalie, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, græske prins Nikolaos, prins Joachim, prinsesse Marie samt tysk-danske prins Gustav med sin hustru Carina Axelsson. Herudover dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.
På billedet ses græske prinsesse Theodora med sin forlovede Matthew Kumar, græske prinsesse Alexia med sin mand Carlos Morales Quintana, græske prins Philippos med sin hustru Nina Flohr, tysk-danske prinsesse Alexandra med sin mand grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille Nathalie, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, græske prins Nikolaos, prins Joachim, prinsesse Marie samt tysk-danske prins Gustav med sin hustru Carina Axelsson. Herudover dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Vis mere

I al stilhed er han nemlig blevet skilt fra den 47-årige prinsesse, kunne Kongehuset bekræfte mandag.

Parret havde mødt hinanden i 2006 i forbindelse med deres fælles interesse og arbejde med hestesport.

Prinsessen red med i hesteshowet 'Apassionata' i Aarhus, og Alexander hentede hendes Fantast i Berleburg for at køre den til Aarhus, skriver Billed-Bladet.

»Jeg var i Berleburg klokken 7 om morgenen, og Nathalie stod klar med hesten. Jeg troede, hun var hestepasser. Jeg anede ikke, hun var prinsesse,« fortalte Alexander Johannsmann til ugebladet i 2010.

Prinsesse Nathalie har repræsenteret Danmark ved OL og indtil november sidste år været landstræner for det danske dressurlandshold.