Mon Emil Lange, der for tiden kan ses i 'Forræder' på TV 2, en dag modtager et ridderkors?

Han ved i hvert fald, at kong Frederik kan lide hans musik – og afslører her to gange, han er stødt ind i Danmarks konge.

Når Emil Lange ikke er med i 'Forræder', arbejder han som dj, producer og radiovært og har i den forbindelse flere gange været tæt på medlemmer af Kongehuset.

Da B.T. møder Emil Lange på et pressemøde for den aktuelle sæson af 'Forræder', fortæller han, at han både har mødt kronprins Christian og kong Frederik.

Emil Lange.
Emil Lange. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

»Jeg mødte for eksempel engang helt tilfældigt vores konge på 'Musik i Lejet'. Hvor vi faldt hurtigt i snak.«

Var kong Frederik ikke også gæst til din koncert på Smukfest i 2022?

»Jo, der stod han nede i publikum.«

Kunne du spotte ham fra scenen?

»Ja, jeg så, at der var en lidt underlig cirkel – og så var det dem. Samme aften gav han mig en high five, inden jeg skulle på scenen med Suspekt. Der stod de (Kong Frederik og hans børn) i siden af scenen.«

Emil Lange forklarer, at han ikke kender kong Frederik personligt – men tilføjer:

»Han ved godt, hvem jeg er.« 

Hvor langt vil du sige, at du er fra at få et ridderkors?

Kong Frederik.
Kong Frederik. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Årh, af vores nuværende konge er jeg nok langt fra. Jeg håber lidt, at Kronprinsen kan give mig det. Hvis han en dag bliver konge, er jeg lidt ældre end ham – så vil jeg have en god anciennitet, tror jeg.«

Han tilføjer:

»Men jeg skal nok til at lave noget endnu mere kulturelt, end det jeg gør nu. Jeg er nok på tre procent – og så om 50 år er jeg på 100.«

Se Emil Lange fortælle om sine møder med Kongehuset i videoen øverst.