Prinsesse Isabella kommer ikke til at fortryde sin kommende værnepligt – tværtimod »kommer hun stærkere, sundere og lykkeligere ud på den anden side«.

»Lige som jeg selv gjorde. Det er jeg sikker på,« siger den tidligere soldat Sascha Stork til Billed-Bladet.

Prinsesse Isabella har allerede tjekket Antvorskov Kaserne i Slagelse ud, da hun og resten af kongefamilien var på besøg hos kronprins Christian under hans – kun fire måneder lange – værnepligt i Gardehusarregimentet. Nu rykker prinsessen selv ind til sommer. Foto: Kongehuset.
Prinsesse Isabella har allerede tjekket Antvorskov Kaserne i Slagelse ud, da hun og resten af kongefamilien var på besøg hos kronprins Christian under hans – kun fire måneder lange – værnepligt i Gardehusarregimentet. Nu rykker prinsessen selv ind til sommer. Foto: Kongehuset.

Sascha Stork har selv aftjent værnepligt, været kampsoldat på Bornholm og udsendt i Afghanistan.

Og hun synes, det er »fuldstændig fantastisk«, at prinsesse Isabella nu efter sommerferien skal i militæret og aftjene sin værnepligt på Gardehusarregimentet.

Men ikke mindst er den tidligere soldat – og nuværende coach og verdensmester i thaiboksning – sikker på, at prinsesse Isabella selv kommer til at nyde gavn af sin værnepligt.

»Der venter hende nogle superfede og spændende måneder. Det bliver hårdt, men hun bliver bygget op til at kunne løse de udfordringer, hun møder på sin vej. Prinsessen kommer til at lære sig selv bedre at kende og indse, hvor meget styrke, hun har. Efter de 11 måneder vil hun stå stolt og rank,« lyder det fra den tidligere soldat til ugebladet.

Dronning Mary, prinsesse Isabella og kong Frederik til prinsesse Isabellas 18-års fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København, tirsdag den 15. april 2025.
Dronning Mary, prinsesse Isabella og kong Frederik til prinsesse Isabellas 18-års fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København, tirsdag den 15. april 2025. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun fremhæver ligeledes venskaberne og oplevelserne som en klar fordel ved værnepligten.

En kongehusekspert har dog overfor B.T. tidligere vurderet, at særligt én ting tyder på, at prinsesse Isabella ikke har tænkt sig at fortsætte i militæret. Læs mere om det HER.