Svimlende beløb: Så meget får det norske kongepar i apanage
Beløbet er næsten en fordobling af apanagen, der blev tildelt dem i 2026.

Beløbet er næsten en fordobling af apanagen, der blev tildelt dem i 2026.

I det norske statsbudget for 2027 er det nu kommet frem, nøjagtigt hvor meget det nyslåede norske kongepar kommer til at modtage i apanage.
Det skriver norske E24.
Og der er i den grad en massiv pengepose på vej til kong Haakon og dronning Mette-Marit. Og lønforhøjelse.
Både i forhold til hvad parret har fået i år – og i forhold til hvad nu afdøde kong Harald og dronning Sonja har fået.
Den norske regering har nemlig besluttet, at parret fremover får hele 30,9 millioner norske kroner i ren apanage – hvilket svarer til cirka 21,5 millioner danske kroner.
Og det er mere end en fordobling i forhold til det beløb, parret blev tildelt til 2026. Her fik de 13,5 millioner norske kroner (9,36 millioner danske kroner)
Det er også næsten dobbelt så meget, som forældrene – altså nu daværende daværende kongepar – har fået i år. Det beløb har været 16,2 millioner norske kroner (svarende til 11,3 millioner danske kroner).
Apanagen er det faste årlige beløb, som kongefamilien modtager direkte fra statskassen.
I alt er der afsat svimlende 319 millioner norske kroner (ca. 222,7 millioner danske kroner) til hele den samlede kongefamilie og det kongelige hof.
Også det beløb er markant højere end i år, hvor det har lydt på 278 millioner norske kroner (knap 193 millioner danske kroner).
Til sammenligning fik det danske kongehus i 2025 samlet 132 millioner kroner i apanage.
Den norske regering har desuden foreslået at afsætte yderligere 9 millioner norske kroner (cirka 6,2 millioner danske kroner) øremærket kongefamiliens officielle udlandsrejser.