Den svenske prins Carl Philip og hans kone, Sofia, er blevet testet positive for corona, melder det svenske kongehus ud nu.

'Parret viser begge lette influenza-symptomer, men »har det efter omstændighederne godt', lyder det i meddelelsen.

Kongehuset forsikrer desuden om, at familien er skyndt sig i isolation efter meldingen.

'Umiddelbart efter sygemeldingen blev prinsen og prinsessen sat i karantæne derhjemme med deres børn,' står der i pressemeddelelsen.

Arkivfoto af prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Arkivfoto af prins Carl Philip og prinsesse Sofia. Foto: MAJA SUSLIN/TT
Vis mere

Parret deler de to drenge prins Gabriel og prins Alexander, men det er ikke uddybet, om de to drenge er ramt af sygdommen.

Den fire mand store familie har været i isolation siden onsdag, oplyses det.

Andre medlemmer i kongefamilien skal nu testes for smitte. Det gælder blandt andre kronprinsesse Victoria, hendes mand, prins Daniel, kongen og dronningen.

Det bliver kongens personlige læge, der skal stå for smitteopsporingen. Det indebærer, at både kongen og hans hustru samt prins Daniel torsdag vil blive testet for covid-19.

41-årige prins Carl Philip er det næstældste barn af den svenske kong Carl.

Hans 35-årige kone prinsesse Sofia har under pandemien været en af dem, som har taget en ekstra tørn. Hun har taget et tre ugers kursus, så hun har kunnet hjælpe til på hospitalet Sophiahemmet, som hun også er protektor for.

Ligeledes har prins Carl Philip givet en ekstra hånd med i forsvaret.

Vores svenske naboland har været hårdt ramt af smitten i anden bølge af coronaudbruddet. Det gør sig både gældende på smittetal, indlagte og dødstal.

Forleden kunne man offentliggøre det højeste antal smittede registreret på et døgn i Sverige. Her havde man registreret 7240 svenskere med Covid-19. Det opslyser den svenske sundhedsstyrelse. Det skriver Ritzau.

Danmark har igennem tiden sammenlignet sig meget med Sverige, som har haft en anderledes til gang til coronaen. I nabolandet har man i perioder mere eller mindre kun meldt anbefalinger ud omkring hygiejne og afstand.

Noget, det virker til, de har ændret en smule ved eksempelvis i november at forbyde salg af alkohol efter klokken 22.