Det svenske kongepars tre børn scorer kassen på deres fælles investeringsselskab, viser årsregnskabet.

Umiddelbart kan det svenske aktieselskab Gluonen måske minde om et hvilket som helst andet selskab, der får penge til avle ved at investere dem i aktier. Men ejerne er ikke, som svenskere er flest. Det er nemlig det selskab, som kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine ejer i fællesskab. Sidste år kunne selskabet notere sig et overskud på 3,2 millioner svenske kroner - svarende til 2,32 millioner danske kroner. Det skriver den svenske avis Expressen.

Foto: SCANPIX SWEDEN
Vis mere

»Sidste års udvikling var vældig god. Vi er godt tilfredse,« siger Jan Lindman, der er foruden at være ansat ved de kongelige hofstater fungerer som administrerende direktør for Gluonen AB.

Selskabet har gennem 20 år investeret i hovedsageligt svenske aktier, der i de sidste år er steget pænt i værdi. Trods det pæne overskud har de kongelige ingen planer om at trække udbytte ud. Tværtimod bliver pengene i selskabet, der nu råder over frie midler for 17,4 millioner svenske kroner.