Øverst i videoen kan du se kongefamilien tage afsked med prins Henrik ved Christiansborg Slotskirke.

Et svensk Aller-ugeblad er kommet i problemer på grund af en forside om prins Henrik og den danske royale familie i denne uge. Nu undskylder Aller over for det danske kongehus.

'Familiens hævn mod prinsen'.

Sådan lød den store, gule overskrift på det svenske ugeblad 'Hänt i veckan' i denne uge i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Bag den gule tekst kan man se et billede af prins Henrik med et stort smil på læben og et glas rødvin i hånden.

Under det store blikfang kan man yderligere læse tre forskellige nedslag, som ugebladet kan berette om i bladet.

Den første lyder:

'Sønnen Frederik hadede sin far' - sat i citattegn.

Det næste nedslag lyder, at prins Henrik ikke fik en kongelig begravelse og det sidste punkt beskriver, at den svensk konge og dronning, Carl Gustav og Silvia, skuffede dronning Margrethe ved ikke at dukke op til bisættelsen af prins Henrik.

Øverst i højre hjørne af forsiden kan man i forbindelse med et billede af netop dronning Margrethe læse, at den danske dronning skal have 'smisket ved kisten' i forbindelse med bisættelsen.

Hänt i vecaken-forsiden i denne uge.
Hänt i vecaken-forsiden i denne uge. Foto: Hänt i veckan
Vis mere

Den forside er dog for meget for svenske Aller, som 'Hänt i veckan' er ejet af.

I en mail til BT skriver publicistisk direktør for Aller Media Sverige, Stina Abenius, at man beklager forsiden.

'Vores seneste udgave af Hänt i veckan har en forside med formuleringer om prins Henrik bortgang, som vi beklager dybt,' skriver hun.

Stina Abenius fortæller videre, at Aller Media Sverige allerede har taget aktion i forhold til forsiden:

'Vi har taget kontakt til det danske kongehus. Vi kommer ikke til at give yderligere kommentarer,' skriver Stina Abenius, der dermed ikke ønsker at komme mere specifikt ind på, præcis hvilke dele af forsiden, som Aller Media Sverige beklager.

Netop prins Henrik og det danske kongehus har ikke overraskende været blandt den forgangne uges mest læste historier hos BT og MX. Det kan du høre mere om i vores podcast ’Vi elsker clickbait’. Du kan downloade den gratis i iTunes eller finde den herunder.