Navnene vælter ud af de Epstein-dokumenter, og de royale er blandt navnene.
Først lagde den norske kronprinsesse Mette-Marit sig fladt ned efter afsløringer om mails, middage – og en overnatning hos Jeffrey Epstein.
Hun erkender dårlig dømmekraft og kalder det hele direkte pinligt.
Nu rammer sagen Sverige.
I de nye dokumenter fremgår det, at Prinsesse Sofia skulle have været inviteret som personlig gæst af Epstein til en privat visning af Les Misérables på Broadway i 2012.
Invitationen blev sendt til prinsessen over to år efter, at hun og prins Carl Philip officielt var blevet et par.
Af gæstelisten fremgår det, at prinsesse Sofia – dengang hed hun Sophia Hellqvist – og Jeffrey Epstein skulle sidde sammen ved plads 2C.
Men nu melder det svenske kongehus ud:
»Prinsesse Sofia meddeler, at hun ikke har deltaget i den filmvisning, som du henviser til. Prinsessen var i Sverige på den relevante dato, og har ingen viden om, hvordan hendes navn er endt i det relevante dokument.« oplyser kongefamilien i til SVT.
Tidligere har kongehuset forklaret, at prinsesse Sofia har »mødt pågældende person (Jeffrey Epstein, red.) ved et par lejligheder for omkring 20 år siden. Siden da har der ikke været nogen kontakt.«.

