____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En lille ny svensk prinsesse kom til verden tidligt fredag morgen svensk tid, da prinsesse Madeleine fødte en datter på sygehuset i New York. Dermed får den lille ny helt usædvanligt amerikansk statsborgerskab i tillæg til det svenske.



Madeleine og Chris valgte at fødslen skulle finde sted i New York tæt på deres bopæl. Dermed gik de væsentligt anderledes frem end Madeleines storesøster Victoria, som fødte på Karolinska sygehus, da prinsesse Estelle kom til verden. Faktisk er det første gang i moderne tid, at en svensk prinsesse fødes uden for Sveriges grænser, skriver Johan T. Lindwall i sin klumme i den svenske avis Expressen.



Selvom den lille nye prinsesse kun er nummer fem i den svenske tronfølge, og formentlig rykker længere ned, efterhånden som der kommer flere børn til blandt Madeleines søskende, så er det usædvanligt, at en prinsesse, som indgår i tronfølgen, er både svensk og amerikansk statsborger.