Prins Carl Philip og hustruen prinsesse Sofia fortæller åbenhjertigt i den svenske magasin Kupé om skyggesider ved at være forældre til to små børn. 

»Bleskift og søvnløse nætter.«

Sådan svarer prinsesse Sofia ironisk, da hun bliver spurgt om, hvad hun ser mest frem til i sin nye rolle som mor til to småbørn.

Prins Carl Philip indrømmer også, at hverdagen i den lille familie godt kan være presset.

»Det er kaos. Man må spise aftensmad temmelig sent. Det er lidt anderledes med to børn end med et,« siger prins Carl Philip, da han bliver spurgt, hvordan en typisk hverdag ser ud.

Han siger dog 'kaos' med et smil, og hans hustru supplerer:

»Jeg tror, vores hverdagsaftner ser ud som alle andre småbørnsforældre. Vi forsøger at skabe så meget tid til familien som muligt og få en rutinerne på plads med badning og putning af de små. Men spørg os igen om et par måneder, så ved vi det måske bedre,« siger prinsesse Sofia.

Parret blev forældre til lille prins Gabriel 31. august og havde i forvejen sønnen prins Alexander, der blev et år 19. april.

»Gabriel sover og spiser mest, men vi har stadig et par små øjeblikke, hvor der er dobbelt så meget kærlighed,« siger prinsesse Sofia til magasinet.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia med deres søn Alexander.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia med deres søn Alexander. Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere