Da Susan Astani-Kjær blev gift med Christian Kjær, blev hun også samtidig et fast element ved kongelige fester.

Hendes mand havde nemlig gennem årtier været bedstevenner med nu afdøde prins Henrik.

For Susan Astani-Kjær, der som 19-årig kom til Danmark fra Iran, var det en noget uvant verden pludselig at skulle begå sig i.

Hun husker stadig, hvor nervøs hun var første gang, hun skulle møde Dronningen:

»Jeg drak lige et par glas champagne hjemmefra for at dæmpe nerverne. Men efter et par gange, så var det faktisk okay,« fortæller hun til B.T., da vi møder hende i Schweiz.

Sammen med sin mand er hun flyttet til den lille alpeby Villars-Sur-Ollon, hvor Christian Kjærs mor i flere årtier boede.

Flytningen er sket som følge af, at Christian Kjær blev frataget sine royale titler efter, at han blev idømt 30 dages betinget fængsel for at påkøre en trafikofficiel med lav fart 'svarende til et skub'.

Mens mødet med Dronningen gav lidt nerver på, så var Susan Astani-Kjærs første møde med prins Henrik mere afslappet.

Susan Astani var nervøs før sit første møde med Dronningen.
Susan Astani var nervøs før sit første møde med Dronningen. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Det fandt sted på Christian Kjærs jagtejendom på Venø, hvor han afholdt jagt og derfor skulle have Prinsen boende i flere dage.

»Der var jeg sådan wow. Hvordan skal jeg klare det? Men prinsgemalen har været så sød, så sød. Allerede efter vi var sammen tredje eller fjerde gang, så bad han mig om ikke at kalde ham 'De'. Men jeg kunne ikke sige 'du' til ham. Jeg siger ikke engang 'du' til min mor,« siger Susan Astani-Kjær.

Derfor tiltalte hun altid Prinsen med 'De' – på trods af, at han havde sagt god for 'du'.

Susan Astani-Kjær husker især prins Henrik for hans gode humør:

Peter Zobel sammen med prins Henrik og Christian Kjær.
Peter Zobel sammen med prins Henrik og Christian Kjær. Foto: Birger Storm
Vis mere

»Han var bare Christians gode, gamle ven. De havde det bare så sjovt sammen, og de ligner hinanden. De elskede begge at stå og lave mad, og de lavede de samme jokes. Når man var sammen med de to, så grinede man bare hele tiden,« husker hun.

Prins Henrik gik bort i februar 2018.

Og det er både Christian Kjær og Susan Astani-Kjær kede af:

»Jeg savner prins Henrik rigtig meget,« siger hun.