Svensk politi har onsdag formiddag afspærret et større område omkring det kongelige slot i Stockholm.

Det sker efter fund af en håndgranat, som nu er ved at blive undersøgt nærmere.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet, der beretter, at politiet blev gjort opmærksom på fundet af en håndgranaet i det centrale byområde 'Gamla stan' klokken syv onsdag morgen.

Ved ni-tiden fik politiets bombehold desarmeret håndgranaten, men området er stadig spærret, mens eftersøgningshunde og kriminalteknikere undersøger sagen nærmere.

Claudio Bresciani/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Aftonbladets oplysninger blev gæsterne ved et nærliggende hotel bedt om at blive indendøre.

Man har afspærret gaden Skepsbroen i begge retning mellem Guldbroen og Stockholm slot, der er det svenske kongepars officielle residens.

Kongehusets informationschef Margaratae Thorgren oplyser til Aftonbladet, at de er blevet underettet om sagen.