Grevinde Alexandra og familien har lidt et tab.
Hun har mistet sin onkel Heinz Nowotny, som gik bort den 10. januar i en alder af 89 år.
Det skriver Billed-Bladet.
Heinz Nowotny arbejdede som diplomingeniør og boede i den østrigske hovedstad, Wien. Han er bror til Alexandras mor, Christa Manley.
Han blev begravet 20. februar på familiegravstedet på kirkegården Liesing i Wien, hvor også grevindens forældre, Richard og Christa Manley, ligger begravet.
Grevinden havde et nært forhold til sin onkel, som deltog i flere kongelige familiefejringer gennem årene, skriver Billed-Bladet.
Hun har ifølge mediet tidligere haft lånt den hyggelige villa, som Heinz Nowotny ejede på den lille græske ø Paros.
Grevinde Alexandra rejste til Wien med sine søstre, Martina og Nicola, for at deltage i begravelsen. Hun har delt flere billeder fra turen, som du kan se herunder.

