Hun stod ikke på den gæsteliste, som pressen havde modtaget.
Alligevel valgte prinsesse Josephine lørdag at dukke op til premieren på Eventyrsteatrets forestilling 'Alice i Eventyrland'.
Her ankom hun sammen med blandt andre lensgreve Christoffer Knuth og hans kone, Stephanie, samt Fritz Schur, der er ven af kongehuset, skriver SE og HØR.
Denne gang deltog hun altså som publikum, men tilbage i 2023 var prinsessen selv at finde på de skrå brædder.
Her var hun nemlig en del af Eventyrteatrets opsætning af 'Peter Pan', der også spillede i Glassalen i Tivoli.
Til dagligt går prinsesse Josephine i 8. klasse på Spir Efterskole, der ligger nær Juelsminde i Jylland. Det kan du læse mere om HER.
Prinsessens deltagelse lørdag er dog anden gang inden for kort tid, at hun er blevet spottet tilbage i København – og hvor hun har vist sig frem til en stor begivenhed uden sine forældre.
Hun mødte nemlig også op til landskampen mellem Danmark og Skotland i starten af september.
'Alice i Eventyrland' spiller i Glassalen i Tivoli indtil 19. oktober 2025.