Lokale sønderjyder må have fået sig noget af en overraskelse, hvis de var forbi den lokale 'Brugsen Vester Nebel' mandag. 

Her dukkede selveste Kong Frederik nemlig op i en Bugatti-veteranbil, som skulle tankes.

Det skriver Billed-Bladet på baggrund af informationer fra JydskeVestkysten og tvSyd.

'Velkommen til Vester Nebel. Hans Majestæt Kong Frederik X. Godt at kongen også tanker i Vester Nebel. OK BENZIN Vester Nebel er blevet “kongelige hofleverandør”, skriver de i et humoristisk opslag på Facebook

B.T. har talt med Brugsen Vester Nebel, som har givet tilladelse til at bruge deres billeder af besøget.

Kongen sad bag rattet i en gammel veteranbil.
Kongen sad bag rattet i en gammel veteranbil. Foto: Brugsen Vester Nebel

Kongehuset har bekræftet over for tvSyd, at besøget var i forbindelse med 'International Bugatti Meeting Denmark 2026', og at kongen besøgte træffet i privat regi.

Han har ligeledes besøgt Koldinghus i Kolding, Billund og Jels.

Det er første gang siden 1977, at Danmark afholder det internationale Bugatti-træf.