Det vakte opsigt, da prins Harry efter prins Philips begravelse forlod England dagen før hans farmor dronning Elizabeths 95 års fødselsdag.

For hvorfor havde Harry så travlt med at forlade sit fødeland? Det er der måske kommet svar på nu? Tilsyneladende havde han et vigtigt møde med en milliardærarving.

På dagen, hvor den britiske monark fyldte år, havde prins Harry angiveligt et møde med den kendte amerikanske milliardær arving Wallis Annenberg.

Det skriver mediet Page Six, der har fået meldinger om, at parret blev set siddende sammen og spise.

Prins Harry deltog i prins Philips begravelse.
Prins Harry deltog i prins Philips begravelse. Foto: VICTORIA JONES
Vis mere

Mødet fandt angiveligt sted på det meget eksklusive og hemmelige Hollywood-spisested ‘San Vicente Bungalows’.

Stedet er kendt for at værne så meget om privatlivet, at det er forbudt at bruge mobiltelefoner og at tage billeder.

Og når der indimellem undslipper rygter om, hvem der besøger stedet, så opstår der som regel klapjagt på tipperen. Ifølge Page Six blev et medlem af klubben for nyligt smidt ud, efter at vedkommende tippede paparazzierne om, at Justin Bieber var på stedet med sin kone.

Page Six navngiver ikke den kilde, der har tippet om Harry og Wallis Annenbergs frokost, men ifølge mediet har kilden oplyst, at mødet var ‘for saftigt’, så vedkommende følte, at det måtte afsløres - trods risikoen for at blive opdaget for at videregive informationen.

Prins Harry og Meghan Markle lever et liv blandt kendte i Hollywood. Blandt andre er Oprah Winfrey en af deres naboer.
Prins Harry og Meghan Markle lever et liv blandt kendte i Hollywood. Blandt andre er Oprah Winfrey en af deres naboer. Foto: HARPO PRODUCTIONS
Vis mere

Og vigtigt kan man nok godt kalde mødet, for Wallis Annenberg er bestemt ikke hvem som helst.

Den 81-årige kvinde, der har arvet sin formue efter sin far, den jødiske forretningsmand Walter Annenberg, der var USAs ambassadør i Storbritannien fra 1969 til 1974, er kendt for sit store engagement i velgørenhed.

Hun er overhoved for familiens fond ‘Annenberg Foundation’, og familien og fonden har et stort engagement i kunst. Desuden støtter fonden projekter om klimaforandringer, dyrevelfærd og social retfærdighed i USA.