Småhostende dronning Mary er tilbage og 'særdeles veloplagt' efter sygemelding


Onsdag måtte dronning Mary sygemelde sig.
Den 53-årige dronning skulle have deltaget i Hjerteforeningens årlige prisoverrækkelse, men var »som mange andre lige nu, blevet syg,« forklarede Kongehuset til B.T.
Også fredagens royale forpligtelser med Mary Fondens åbning af et nationalt videnscenter måtte den danske dronning aflyse på grund af sygdommen.
Men nu er dronning Mary genoprejst og tilbage på pinden igen.
Mandag dukkede hun op til en ny opgave med Mary Fonden, nemlig eftermiddagens besøg hos Skolestyrken i Vallensbæk.
Besøget på skolen fremgik af den kongelige kalender og endte altså som tidligere ikke med at blive aflyst.
Ifølge Billed Bladet, der var til stede til begivenheden, var dronning Mary »særdeles veloplagt« trods lidt hosten og en mærket stemme.
Da dronning Mary onsdag måtte blive hjemme fra at overrække priser til Hjerteforeningens pris på det fornemme hotel d'Angleterre fik hun indsat en ganske særlig vikar i sit sted - nemlig dansktopsangerinden Birthe Kjær. Læs mere om det HER.