'Prins Harry har påbegyndt et overraskende venskab med Hollywood-ikonet Liza Minelli.'

Sådan skrev den britiske tabloidavis The Sun forleden i en storslået artikel om, hvordan den 74-årige sangerinde og skuespiller angiveligt skulle have 'hjulpet Prinsen på plads i sit nye hjem i Los Angeles'.

Der er bare et enkelt problem: Det passer ikke.

Det slår Liza Minelli selv fast i et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun samtidig linker til The Suns artikel. Det skriver Express.

Prins Harry og hertuginde Meghan har ikke fået hjælp af Liza Minelli til at falde på plads i storbyen. Det slår sidstnævnte fast.
Prins Harry og hertuginde Meghan har ikke fået hjælp af Liza Minelli til at falde på plads i storbyen. Det slår sidstnævnte fast. Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

'Selvom jeg ønsker dem det bedste, så har jeg aldrig mødt prins Harry og Meghan. Enhver udmelding, der siger det modsatte, er komplet løgn,' skriver hun.

Ifølge The Suns tilsyneladende falske artikel, så blev prins Harry venner med Liza Minelli, fordi hun tilbød at vise parret rundt i deres nye hjemby,

Ifølge mediet rakte sangerinden ud til Prinsen, fordi hun var gode veninder med hans afdøde mor, prinsesse Diana. Men sådan stod det altså ikke helt til ifølge Liza Minelli.

Noget, der dog ikke er løgn, er, at parret er flyttet til Los Angeles. Den 35-årige prins Harry og hans tre år ældre hustru, Meghan Markle, flyttede til delstaten før corona-nedlukningen i marts.

Parret har holdt yderst lav profil siden flytningen, men britiske medier mener at vide, at de bor i et palæ til otte millioner pund (66 millioner kroner) sammen med deres søn, Archie.

De mener også at vide, at Meghans mor, 63-årige Doria Ragland, er en stor hjælp, når det kommer til børnepasning af lille Archie.

Moderen, der også bor i LA, skal ligefrem været flyttet ind for at hjælpe til. Det fortæller en unavngiven kilde tæt på parret i hvert fald til The Sun.

»Doria har sin egen fløj, og selvom nogle af Harrys kammerater har drillet ham med, at han bor sammen med svigermor, så har han et fantastisk forhold til hende,« lyder det fra kilden.

The Sun har endnu ikke kommenteret det faktum, at Liza Minelli har dementeret deres historie om hende.