Fordi man er prinsesse kan man godt få en skideballe. Det oplevede prinsesse Marie under søndagens Copenhagen Historic Grand Prix.

Det er MSN/Starlounge der kan fortælle om episoden, der efterfølgende gav en vagt lidt røde kinder – selvom man må konstatere, at han bare udførte sit job.

Men måske burde han have genkendt personen som prinsesse – og ikke som en tilfældig kvinde, der ville ind på VIP-området.

-Marie havde netop stået og talt med sin mand prins Joachim, der stod ved sin bil, da hun ville gå ind i VIP-områdetr, skriver MSN.

Området var spærret med et tydeligt bånd, men prinsessens ledsager løftede det galant op, så Marie kunne gå ind under. Det fortæller et øjenvidne.

-Vagten råbte og bandede, fortæller vidnet til MSN, og skreg at de ikke måtte gå derind. Marie så helt forskrækket ud og skyndte sig at gå ud igen.

Da det gik op for vagten, hvem det var han havde skældt ud, blev han ifølge vidnet vist nok ret flov. I hvert fald fik han røde kinder, påstår vidnet.

Siden kom prinsessen ind på sin plads og kunne se se mand drøne rundt sammen med andre prominente navne – som bl.a. Le Mans vinderen Tom Kristensen.