Sker onsdag: Skal vurdere om skandaleprinsen kan afsone i hjemmet
En ny lovændring har netop muliggjort, at det norske kongehus' skandaleprins Marius Borg Høiby kan få fodlænke på.

En ny lovændring har netop muliggjort, at det norske kongehus' skandaleprins Marius Borg Høiby kan få fodlænke på.

De fleste ville nok foretrække at kunne afsone en fængselsstraf mellem hjemmets fire vægge, frem for at skulle leve bag lås og slå.
En ny lovændring har muliggjort netop det for det norske kongehus' skandaleprins Marius Borg Høiby.
Og nu lyder det, at beslutningen vil falde onsdag, skriver Dagbladet.
Nærmere bestemt hvorvidt resten af Høibys varetægtsfængsling kan foregå i hjemmet med en fodlænke.
Således kommer Marius Borg Høibys forsvarsadvokater til at stille et forslag om, at han skal fortsætte sin varetægtsfængsling på sin folkeregistrerede adresse i Skaugum.
»Han har ikke længere sit hjem i Frogner, så vi var nødt til at finde en anden løsning på, hvor han skulle bo. Huset, han havde i Skaugum, står tomt, og det var naturligt for ham at flytte ind igen,« sagde en af Høibys tre forsvarsadvokater Rene Ibsen tidligere.
I marts anmodede Marius Borg Høiby om løsladelse fra varetægtsfængslingen, idet forsvarsadvokaterne argumenterede for, at risikoen for tilbagefald var lav.
Men det mente anklagemyndigheden ikke. Her blev der argumenteret for, at der stadig var risiko for nye lovovertrædelser.
Samme konklusion nåede retten i Oslo frem til.
Retssagen mod prinsen sluttede 19. marts i år.
Han er tiltalt for en række forhold, der involverer vold, mishandling, voldtægter, drabstrusler og brud på narkotikalovgivningen. Han nægter sig skyldig i de alvorligste anklager, men har erkendt sig skyldig i andre lovovertrædelser.