Han flygtede fra Spanien efter sine mange skandaler og videregav tronen til sin søn.

Nu rammer en ny skandale ham, mens det bekræftes, at den spanske eks-kong Juan Carlos ikke kommer til norske kong Haralds begravelse.

Kong Harald er gået bort, 89 år gammel, efter kortere tids sygdom. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Det spanske medie La Vanguardia kan fortælle, at Juan Carlos må nøjes med at sende sin hustru dronning Sofía til deres nære vens begravelse i Oslo – midt i, han selv slås med en ny faderskabssag.

Det spanske kongehus bekræfter ligeledes, at kun det regerende kongepar, eks-kong Juan Carlos' søn kong Felipe og hans hustru dronning Letizia, kommer sammen med dronning Sofía til kong Haralds begravelse onsdag.

Både spanske eks-kong Juan Carlos og norske kong Harald er efterkommere af dronning Victoria af England og har desuden haft et nært personligt forhold også gennem årtier.

Men kort inden begravelsen har eks-kong Juan Carlos altså igen fået en faderskabssag på nakken, skriver det franske medie Point de Vue.

Den tidligere spanske skandalekonge Juan Carlos er blevet anklaget for alt fra hvidvask til utroskab, og er blandt andet blevet sagsøgt for et milliardbeløb af sin tidligere elskerinde, den tyskfødte danske iværksætter Corinna Zu Sayn-Wittgenstein-Sayn. Foto: Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

Det er tidligere blevet rygtet, at den skandaleramte konge skulle have haft op mod flere tusinder elskerinder – herunder en dansk forretningskvinde, der efterfølgende sagsøgte ham for en milliard danske kroner for chikane – ligesom flere af eks-kongens angivelige børn fra affærerne har sagsøgt ham for at få deres ophav bekræftet.

Nu er det den 60-årige belgier Ingrid Sartiau, der igen tager kampen op for at få anerkendt Juan Carlos som sin far – denne gang i hendes hjemland Belgien efter tidligere at have sagsøgt eks-kongen i Spanien uden held.

Ifølge Ingrid Sartiau afslørede hendes mor Liliane, en tidligere hushjælp for en belgisk adelsfamilie, overfor hende for 14 år siden, at hun var resultatet af en affære i 1960erne med den daværende prins Juan Carlos af Spanien, efter han var blevet gift med den nuværende dronning Sofía.

For nylig vakte den danske dronning Anne-Marie opsigt, da hun blev spottet på et hemmeligt besøg med den spanske skandalekonge under en sjælden genforening med kongefamilien, han efterlod sig i Spanien. Læs mere om det HER.