Selv en majestæt må af og til overgive sig til tårerne.

Det fik hele Danmark tirsdag et sjældent og hjerteskærende indblik i, da dronning Margrethe og resten af den kongelige familie tog afsked med prins Henrik.

Dronning Margrethe og den øvrige kongelige familie smilede ellers tappert, da de tirsdag formiddag gik op ad trappen til Christiansborg Slotskirke i København til bisættelsen af Danmarks franske prins. Alle i sort tøj og for Dronningens vedkommende også med et sort sørgeslør.

Nok var der på papiret tale om en mindre, privat ceremoni med »kun« 60 deltagere, men på alle sider af slotskirken sørgede tv-fotografer, pressefotografer og flere hundrede fremmødte med skudklare mobiltelefoner for, at hele kongeriget kunne studere selv det mindste flygtige smil eller trøstende skulderklap under den tv-transmitterede afsked med prins Henrik.

Under kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsens meget ærlige og usentimentale tale om prins Henrik havde den kongelige familie held til at holde modet oppe hos hinanden ved små smil og holden lidt i hånd.

Både prinsesse Marie og kronprinsesse Mary blev ligesom deres mænd og svigermor på første række ved prins Henriks kiste synligt bevægede under bisættelsen.
Både prinsesse Marie og kronprinsesse Mary blev ligesom deres mænd og svigermor på første række ved prins Henriks kiste synligt bevægede under bisættelsen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men da den blandede jord fra både parken omkring Marselisborg Slot og vinmarkerne ved  prinsens elskede fristed Château de Cayx var blevet kastet på hans flagsmykkede kiste, blev det sværere og sværere at holde tårerne tilbage. Ikke mindst da den smukke salme "Du, som har tændt millioner i af stjerner" til sidst blev sunget i det lyse og blomsterduftende kirkerum, overmandede følelserne dronning Margrethe.

»Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest,« sang hun, mens tårerne piblede frem og måtte tørres bort.

Også kronprinsesse Mary og prinsesse Marie på forreste stolerække ved kisten måtte overgive sig og bruge lommetørklæderne. Samtidig blev også kronprins Frederik og prins Joachim synligt bevægede med blanke øjne. Prins Joachim havde glemt et lommetørklæde, så han måtte låne prinsesse Maries, efter at hun havde klappet ham trøstende på kinden.

Tårerne hos den kongelige familie forplantede sig øjeblikkeligt. Både til flere af de andre deltagere i bisættelsen og eksempelvis også til operasangeren Jens-Christian Wandt, der var med til at synge i  slotskirken.

»Det var meget stærkt. Særligt, da vi sang næstsidste vers. Da kunne jeg se dronningen tørre en tåre væk med sit lommetørklæde, og det blev jeg meget rørt over. Der sad vores dronning og mindedes den prins, hun havde mistet,« forklarede han bagefter.

Og også blandt de småfrysende tilskuere uden for kirken bag det opstillede æreskompagni fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet gjorde de kongelige familiemedlemmers bevægelse indtryk.

»Nøj, hvor Dronningen græder. Men det er jo ikke så underligt,« som en midaldrende kvinde sagde til sin veninde, mens de sammen fulgte tv-signalerne inde fra Christiansborg Slotskirke på en mobiltelefon.

Kort efter bar 10 rødklædte officerer fra Den Kongelige Livgarde prins Henriks kiste ned til den sølvgrå rustvogn, mens musikkorpset spillede »Prins Henriks Honnørmarch« og kirkeklokkerne ringede. Desuden blev der fra batteriet Sixtus på Holmen ligesom fra Kronborg affyret Forsvarets sørgesalut på tre gange 27 skud med 30 sekunders mellemrum.

Forinden havde den kongelige familie haft lejlighed til at sige et sidste, privat farvel til prins Henrik inde i Slotskirken, mens de tv-kameraer, der ellers transmitterede hele den kongelige bisættelse, var slukkede. Da den royale familie kort efter tog opstilling foran slotskirken for at se rustvognen køre bort, vidnede deres tårevædede og alvorstunge ansigter tydeligt om deres sorg.

For kronprinsparrets yngste datter Josephine tydede en serie gab dog også på, at den timelange og alvorlige ceremoni havde været en stor mundfuld for en syv-årig.

Det gjorde tydeligvis ondt på den kongelige familie at se den sølvgrå rustvogn køre bort med prins Henriks flagsmykkede kiste fra Christinsborg Slotskirke.
Det gjorde tydeligvis ondt på den kongelige familie at se den sølvgrå rustvogn køre bort med prins Henriks flagsmykkede kiste fra Christinsborg Slotskirke. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

På den anden side af den afspærrede gade foran Christiansborg Slotsplads havde den jævnaldrende - hvis man ser bort fra et halvt, men vigtigt år - Sofie taget opstilling med sin storesøster Laura på ni et halvt og deres mor. De var taget hele vejen fra Roskilde med tog for at tage del i bisættelsen, når nu prins Henrik ikke ville begraves i den sarkofag i Roskilde Domkirke, der ellers var planlagt til formålet.

»Vi har vinterferie og har besluttet at lave en tur ud af det. Vi fejrer faktisk både livet og døden i dag, for vi har også fødselsdag i familien. Vi prøver at holde varmen med medbragt te og en kop kakao undervejs. Pigerne havde også håbet på en autograf fra Dronningen og ville gerne give hende et kram, men det må nok blive en anden dag,« smiler pigernes mor - Charlotte Rundqvist - mens de alle tre skutter sig i skitøjet og prøver at holde øje med indgangen til slotskirken gennem rækken med de garderhøje soldater med bjørneskindshuerne, som pludselig tog opstilling - og udsynet - lige foran dem.

Søstrene Laura, 9½, og Sofie, 6½, havde en stor oplevelse foran Christiansborg Slotskirke, men havde lidt svært ved at se dronning Margrethe og de andre kongelige på grund af de garderhøje soldater.
Søstrene Laura, 9½, og Sofie, 6½, havde en stor oplevelse foran Christiansborg Slotskirke, men havde lidt svært ved at se dronning Margrethe og de andre kongelige på grund af de garderhøje soldater. Foto: Birger A. Andersen
Vis mere

»Men der var en politimand på motorcykel, som vinkede til mig, og jeg vinkede tilbage,« jubler Sofie, som også havde taget en sten med til prins Henrik. Den lignede granit, men var ifølge den unge royalist en »diamantsten«.

Prins Henrik døde tirsdag 13. februar i en alder af 83 år. Han har ønsket at blive kremeret, hvorefter halvdelen af hans aske skal spredes over de danske farvande og halvdelen nedsættes i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave.