Sikkerhedsekspert med råd til prins Harry og hertuginde Meghan: 'Klap i!'
En tidligere kongelig livvagt advarer nu det hjemvendte, men fortsat udstødte prinsepar.

En tidligere kongelig livvagt advarer nu det hjemvendte, men fortsat udstødte prinsepar.

Prins Harry og hertuginde Meghan har ikke gået stille med deres klager over, at de som udtrådte medlemmer af det britiske kongehus ikke længere får betalt for deres sikkerhedsopbud i landet.
Men nu kommer der et ganske direkte råd til hertugparret af Sussex – og det lyder: »Klap i!«.

Det er sikkerhedsekspert og tidligere kongelig livvagt Dai Davies, der kommer med advarslen til prins Harry og hertuginde Meghan i The Daily Telegraph.
Ifølge Dai Davies giver prins Harry og hertuginde Meghan »fundamentale spor« til mulige angrebsmænd, når de deler detaljer om deres hverdagsliv og udbasunerer deres bekymringer for deres sikkerhed.
For kort tid siden flyttede prins Harry og hertuginde Meghan midlertidigt tilbage til Storbritannien, efter at have brugt de sidste seks år i USA, efter de udtrådte som arbejdende medlemmer af det britiske kongehus.
Her har hertugparret fortsat med at røste deres bekymringer om deres sikkerhed, de altså selv må betale for – ligesom hertuginde Meghan fortsat deler ud af familiens liv på de sociale medier.

Men det er altså en dum idé, hvis man ikke vil risikere selv at dele vigtige oplysninger om sit opholdssted med potentielle gerningsmænd.
»Klap i, den er ikke længere, klap i!« lyder rådet altså fra sikkerhedseksperten Dai Davies.
Det er heller ikke længe siden, at prins Harry og hertuginde Meghan sidst fik kritik for deres aktiviteter på de sociale medier.
Her blev parret kaldt ud for »hykleri« af flere kongehuseksperter efter at have delt private glimt fra deres nye, hjemvendte liv. Læs mere om det HER.