Dronning Silvia nægtede selv at kommentere den spegede sag, der i disse dage har rystet det svenske kongehus.

Men fredag morgen står den svenske dronnings nevø Patrick Sommerlath frem som det medlem af den svenske kongefamilie, der er blevet tiltalt for at have købt sig til sex, som er ulovligt i Sverige.

For i Svensk Damtidning understreger den 52-årige nevø til dronning Silvia, at han er »fuldstændig uretfærdigt anklaget«.

I stedet siger Patrick Sommerlath, at han vælger at stå frem og forsvare sig, fordi den ifølge ham »absurde« sag er begyndt at sætte det svenske kongehus i et uheldigt lys.

Patrick Sommerlath med sin kone Maline og søn Leopold til den svenske prinsesse Estelles dåb i Det Kongelige Kapel i Stockholm i 2012. Patrick Sommerlath er selv søn af den svenske dronning Silvias afdøde storebror Walther Sommerlath.
Patrick Sommerlath med sin kone Maline og søn Leopold til den svenske prinsesse Estelles dåb i Det Kongelige Kapel i Stockholm i 2012. Patrick Sommerlath er selv søn af den svenske dronning Silvias afdøde storebror Walther Sommerlath. Foto: Suvad Mrkonjic/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

For den svenske dronning Silvia og kong Carl Gustaf har privat residens på Drottningholm Slot i Stockholm, og her har dronningens sextiltalte nevø selv en ejendom til sin rådighed.

Politiet ønskede derfor at ransage det royale slot under mistanken om, at Patrick Sommerlath gemte sig fra politiet her.

Men ransagningsanmodningen blev afvist af byretten i Stockholm, og anklagen for at have købt sig til sex for to år siden endte med at blive forældet.

Så politiet lykkedes ikke med at finde Patrick Sommerlath og stævne ham på de fire dage, der gik, fra han blev tiltalt og indtil hans mulige forbrydelse om sexkøb udløb.

Det svenske kongepar på deres private residens Drottningholm Slot. Her mistænker politiet dem for at have gemt kongens familiemedlem. Foto: Victor Eriksson / The Royal Court of Sweden.
Det svenske kongepar på deres private residens Drottningholm Slot. Her mistænker politiet dem for at have gemt kongens familiemedlem. Foto: Victor Eriksson / The Royal Court of Sweden.
Vis mere

Men nu benægter Patrick Sommerlath, at hans royale familie skulle have skjult ham på Drottningholm Slot.

Han indrømmer dog, at han på eget initiativ valgte at undgå politiet og derfor siden tirsdag har befundet sig i det ikke nærmere definerede »udland«.

»Jeg valgte bevidst at forlade Sverige. I folks øjne ville jeg uanset hvad altid blive set som en sexforbryder,« forklarer Patrick Sommerlath nu til Svensk Damtidning.

Beslutningen om at flygte ud af Sverige for at undgå sin stævning fortryder han dog i bagklogskabens lys, siger han, nu han ser de konsekvenser, det har haft for ikke mindst hans royale familie.

Før Patrick Sommerlath stod frem, blev han både kaldt for en 'nær ven' og en 'slægtning til kong Carl Gustaf' i medierne. Her ses Patrick Sommerlath og den svenske konge til race i svenske Mantorp Park sidste år.
Før Patrick Sommerlath stod frem, blev han både kaldt for en 'nær ven' og en 'slægtning til kong Carl Gustaf' i medierne. Her ses Patrick Sommerlath og den svenske konge til race i svenske Mantorp Park sidste år. Foto: Stefan Jerrevång/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

For selvom Patrick Sommerlath fastholder, at han ville blive frikendt i en retssag, så vurderede han, at han forinden alligevel ville blive dømt af folkedomstolen.

Det var i forbindelse med en større operation mod massageklinikker, der var mistænkt for at drive prostitution, at han først blev tiltalt af ordensmagten.

Han blev tiltalt for gennem svenskernes pendant til MobilePay, kaldet Swish, at have betalt for seksuelle ydelser på en thailandsk massageklinik i Stockholm-bydelen Östermalm i november for to år siden.

Først havde han betalt 250 svenske kroner, for dernæst at have gjort endnu en overførsel på 1000 kroner, hvilket anklageren altså mener tyder på sexkøb.

Det svenske kongepar, dronning Silvia og kong Carl Gustaf, blev mistænkt for at have gemt Patrick Sommerlath på deres private residens. Det benægter han nu selv.
Det svenske kongepar, dronning Silvia og kong Carl Gustaf, blev mistænkt for at have gemt Patrick Sommerlath på deres private residens. Det benægter han nu selv. Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I Sverige er det som tidligere beskrevet ulovligt at betale for sex.

Men overfor Svensk Damtidning fastholder Patrick Sommerlath igen, at han »aldrig« nogensinde har købt sex. Og han benægter, at hans royale familie skulle have gemt ham for politiet på Drottningholm Slot indtil anklagen imod ham udløb.

Men han vedkender sig – ligesom han tidligere under navnebeskyttelse har forklaret – at være hyppig bruger af massageklinikker.

Patrick Sommerlath forklarer nu til Svensk Damtidning, at han gennem en lang årrække – og blandt flere andre tiltag – har fået massager for sine kroniske smerter i nakke og ryg.

Den ekstra betaling, som politiet mistænker, han købte sex for, forklarer han i stedet formentlig må være gået til »kosttilskud og klippekort« på klinikken.

Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.