Først dronning Margrethe og siden dronning Mary.
Selvom ingen af de to har ytret et eneste ord om situationen i Grønland, så har de to dronninger alligevel kommunikeret til grønlænderne. Ikke gennem ord – men påklædning.
Det startede ved nytårskuren den 1. januar, hvor særligt ét diadem vakte opsigt.
Dronning Margrethe var nemlig iført et særligt grønlandsk diadem, der har titlen ‘Naasur-diademet’.
Diademet, der er i grønlandsk guld med brillanter, er en gave fra det grønlandske selvstyre til dronning Margrethe, som hun modtog i forbindelse med sit regeringsjubilæum i 2012.
Ved nytårskuren den 6. januar, altså efter Donald Trump endnu en gang havde gentaget sin ønske om, at USA skal overtage Grønland, bar dronning Mary også en kjole, der har forbindelse til Grønland.
Der var nemlig tale om en gulvlang, hvid kjole, som dronning Mary også bar under Kongeparrets officielle besøg i Grønland i 2024.
Og de små subtile hentydninger til Grønland er langtfra tilfældige.
Det mener lektor ved SDU og ekspert i royal branding Jannek Sommer.
»Vi kan regne med, at alt hvad Kongehuset gør er fuldstændig gennemtænkt. Man har overvejet hver detalje nøje, hvad man har på, hvem man taler til, hvad man siger og på hvilken måde,« forklarer han.
Han mener dog ikke, man skal tolke det som en besked til amerikanerne, men snarere til Grønland og Rigsfællesskabet.
»Det er nok først og fremmest noget, der kommunikerer til Rigsfællesskabet og det grønlandske folk. Jeg tror ikke amerikanerne lægger nogen særlig vægt på den form for symbolsk kommunikation,« siger Jannek K. Sommer.
I det hele taget er det at kommunikere gennem symboler - også smykker og kjoler - ikke usædvanligt for Kongehuset.
»Symboler er en enorm stor del af Kongehusets brand og kommunikation. Man kan sige, at kongehuset legitimerer sig selv og demonstrerer dets lange historiske arv, gennem det symbolske,« siger Jannek K. Sommer.
Kong Frederik benyttede som bekendt også sin nytårstale til også at sende en hilsen til Grønland.
Han italesatte blandt andet den venlighed, han mødte fra grønlændere, da han besøgte landet i april sidste år i kølvandet på J.D. Vances besøg i landet.
Herefter italesatte han - også på subtil vis - krisen.
»Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlændere ikke, men står imod med styrke og stolthed,« lød det fra Kongen.
Og når nu dronning Mary og dronning Margrethe ikke har en nytårstale, så kan de altså kommunikere gennem andre midler.
»Det er naturligvis Kongen, der oftest har ordet, grundet de officielle forpligtelser. Men dronning Mary er en vigtig del af det samlede billede, hvor hun på en mere visuel måde, bl.a. via tøj eller smykker, kan bidrage med yderligere støtte,« siger Jannek K. Sommer og tilføjer:
»Kongehuset lever jo af stærk visuel kommunikation gennem billeder og video.«
Han påpeger, at vi i 2025 i den grad har set, hvordan Kongen er trådt i karakter i politisk, og det er ifølge lektoren ikke utænkeligt, at man vil bygge ovenpå og lade dronning Mary træde mere i karakter også.
»Det kunne måske være en forvarsling til, at dronningen gerne vil involveres noget mere, eller måske at Kongehuset ønsker at udnytte Kongeparrets politiske softpower.«
»Der er i hvert fald et tydeligt potentiale, de ikke har udnyttet nok,« siger Jannek K. Sommer.