Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I Danmark findes den nok sejeste kronprins i hele verden. For selv om Frederik skal stå klar i galla lørdag eftermiddag, når hans halv-fætter hinsidan bliver gift, så snupper kronprinsen da lige en 300 kilometer lang cykeltur i Sverige først.

Det skriver billedbladet.dk

I aften klokken 19.30 ruller Frederik og hans to-hjulede ganger nemlig ud fra start til det ekstreme, svenske motionscykelløb Vättern Rundt. Forude ligger 300 kilometer, som Frederik skal forcere, inden han efter mindst 10 timers intens cykling kan køre over målstregen på den anden side af kæmpesøen i Sverige. Det bekræfter Kongehuset overfor bt.dk.

Og så er det ellers for Frederik om at komme direkte på hovedet i hotelsengen, så han kan få ladet batterierne op til det store, svenske prinsebryllup mellem Carl Philip og Sofia Hellqvist, der finder sted klokken 16.30 i Slottskyrkan i Stockholm.

Her deltager Frederik sammen med Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie i brylluppet.

Og selvom 300 kilometer på cykel bestemt er en udfordring af de større, så er Frederiks form så god, at han formentlig ikke får problemer med at holde sig vågen, hvis det svenske prinsebryllup trækker ud til de små timer.

Frederik har før deltaget i ekstreme cykelløb som La Marmotte i Frankrig, der på trods af sine blot 174 km er et af verdens hårdeste cykelløb på grund af de høje stigninger i bjergene. Han har også flere gange gennemført det svenske Vasaloppet og ikke mindst deltaget i og gennemført adskillige mountainbikeløb.

Andre læser også