Anarkister og rebeller er det ikke af nød. Det er et valg man tager, og derfor er det helt i orden at kopiere stilen. Sådan argumenterede modeeksperten Uffe Buchard, da kronprinsesse Mary blev inviteret indenfor i "anarkist-rummet" under modeugen.

Her kastede hun torsdag glans over flere danske designeres stande under sit besøg hos CIFF ( Copenhagen International Fashion Fair) i Bella Centeret.

Og kronprinsessen lod sig ikke anfægte af, at anarkister normalt ikke hylder kongehuset. Tværtimod virkede hun begejstret for præsentationen.

Følg med i hælene på kronprinsesse Mary under besøget i Bella Centeret i videoen her.