Dronning Margrethes fætter grev Ingolf fyldte i mandags 80 år. Indtil han blev 13 år, stod han til en dag at skulle blive Danmarks konge. Det satte en ændret tronfølgelov dog en stopper for.

Men hvordan ville tronfølgen egentlig se ud i dag, hvis grev Ingolf var blevet konge? Var det så kronprins Frederik, komtesse Josephine eller en helt tredje, der havde været tronarving? B.T. har set nærmere på de forskellige scenarier.

Da grev Ingolf blev født 17. februar 1940 – to måneder før sin kusine prinsesse Margrethe – var han Christian X's første drengebarnebarn. Da hans farbror Frederik IX senere udelukkende fik døtre, stod den unge prins Ingolf dermed længe til at arve tronen, lige indtil 1953, hvor tronfølgeloven blev ændret.

Angiveligt var det statsminister Erik Eriksen, der fik den smarte ide at lave en folkeafstemning om tronfølgeloven.

Grev Ingolfs forældre, arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde, var fætter og kusine. Her ses de med den lille Ingolf i favnen.
Grev Ingolfs forældre, arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde, var fætter og kusine. Her ses de med den lille Ingolf i favnen. Foto: ukendt
Vis mere

Han ønskede tilslutning til en grundlovsændring, der skulle afskaffe tokammersystemet med både et folketing og et landsting. I et forsøg på at sikre stemmer nok satte han dermed også den populære prinsesse Margrethes fremtid til afstemning.

Det forklarer historiker ved SDU Michael Bregnsbo:

»Man mente, at arvefølgen kunne få folk, der ikke interesserer sig meget for politik, til at møde op og stemme,« siger han.

'Kuppet' lykkedes. Prinsesse Margrethe blev tronarving, og den lille prins Ingolf måtte finde en ny fremtid.

Enlille prins Ingolf på Sorgenfri slot.
Enlille prins Ingolf på Sorgenfri slot. Foto: Vittus Nielsen
Vis mere

Ingolf giftede sig borgerligt, mistede prinsetitlen og retten til tronfølgen, blev greve og endte som landmand i Jylland. Greven har netop fortalt lidt om sit liv i dette fødselsdagsinterview.

Men hvad var der egentlig sket, hvis der aldrig var blevet stemt om tronfølgen i 1953, eller hvis der ikke havde været stemmer nok?

Ifølge Michael Bregnsbo er der flere scenarier:

»Hvis tronfølgeloven aldrig var blevet ændret, og hvis Ingolf havde haft børn og en søn, så havde hans søn været kronprins i dag. Hvis han ikke havde fået børn, så havde det været hans yngre bror, der havde været den næste i arvefølgen, og dernæst hans brors efterkommere,« forklarer han.

Komtesse Josephine af Rosenborg.
Komtesse Josephine af Rosenborg. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Grev Ingolfs lillebror, grev Christian, døde for nogle år siden. Han efterlod 'kun' tre døtre: komtesserne Josephine, Camilla og Feodora af Rosenborg. Dog mistede grev Christian sin kongelige titel, da han blev borgerligt gift, og dermed også sin plads i tronfølgen.

Den norm blev dog sidenhen lavet om, så de kongelige i dag godt kan gifte sig borgerligt uden at miste deres titel og plads i arverækken.

Derfor kunne det også tænkes, at man havde set mildere på grev Christians borgerlige ægteskab i 1971, hvis han stod længere oppe på listen over tronarvinger.

Derfor kan der opstilles tre scenarier for, hvem der kunne have været tronfølger i dag, hvis grev Ingolf var blevet konge og ikke selv havde fået børn.

Forholdet var tæt mellem Frederik IX's og prins Knuds børn, da de var små. Børnene var jævnaldrende, og de så ud til at hygge sig sammen. Men det tætte forhold gled ud i sandet, da tronfølgeloven blev ændret, fortæller grev Ingolf. På billedet ses: kong Christian X og dronning Alexandrine ved en julefest på Fredensborg Slot sammen deres børnebørn: prinsesse Elisabeth (bagest), prinsesse Margrethe med armen om prins Ingolf, prins Christian, prinsesse Anne-Marie på skødet af dronning Alexandrine samt prinsesse Benedikte.
Forholdet var tæt mellem Frederik IX's og prins Knuds børn, da de var små. Børnene var jævnaldrende, og de så ud til at hygge sig sammen. Men det tætte forhold gled ud i sandet, da tronfølgeloven blev ændret, fortæller grev Ingolf. På billedet ses: kong Christian X og dronning Alexandrine ved en julefest på Fredensborg Slot sammen deres børnebørn: prinsesse Elisabeth (bagest), prinsesse Margrethe med armen om prins Ingolf, prins Christian, prinsesse Anne-Marie på skødet af dronning Alexandrine samt prinsesse Benedikte. Foto: Vittus Nielsen
Vis mere

Scenarie 1: Hvis grev Christian ikke havde mistet sin arveret til tronen, samtidig med at tronfølgeloven var blevet lavet om, så kvinder også kunne arve, ville det være grev Christians ældste datter, komtesse Josephine af Rosenborg, der ville blive Danmarks næste dronning.

Scenarie 2: Hvis grev Christian ikke havde mistet arveretten til tronen, samtidig med at der fortsat var mandlig arvefølge, så ville det have været hans ældste datter, komtesse Josephine af Rosenborgs søn Julius Christian Emil af Rosenborg, der ville stå forrest i rækken til at blive Danmarks næste konge.

Scenarie 3: Hvis grev Christian havde mistet sin arveret til den danske trone, samtidig med at der fortsat var mandlig arvefølge, så ville nærmeste mandlige arving være kronprins Frederik, der dermed ville blive Danmarks næste konge.

Ifølge Michael Bregnsbo ville grev Ingolfs liv have været et helt andet, hvis han var blevet konge.

»Så er det muligt, at han var blevet gift med en af kongelig familie, og så var hun dronning,« siger han. Han har desuden en anden sjov detalje.

Grev Ingolfs mor, prinsesse Caroline-Mathilde, nedstammer nemlig fra den tidligere danske dronning Caroline Mathildes datter Louise Augusta. Caroline Mathilde var dronning fra 1766 til 1772, og det var alment kendt, at hun havde en affære med kongens livlæge, Johann Struensee.

Selv om Louise Augusta blev anerkendt som datter af Christian VII, så menes det, at hun var datter af livlægen Struensee.

»Så hvis arvefølgen ikke have været ændret, så havde Danmark i dag haft en konge, der nedstammede fra Struensee. Og det er da en pudsig tanke,« lyder det fra den fynske historiker.