I videoen herover kan du se hele interviewet med Erik Brandt.

Mandag deltog 200 særligt indbudte gæster i en ceremoni for prins Henrik, og blandt dem var Erik Brandt, der var dybt berørt over tabet af sin nære ven gennem 50 år.

»Det var lavet gemytteligt og meget smukt. Der er ingen, der ikke savner ham,« sagde Erik Brandt til den fremmødte presse efter arrangementet, der blandt andet indebar, at de 200 gæster skulle se prins Henriks båre, der ligger på 'smertens leje' - castrum doloris.

Erik Brandt var en af prins Henriks tætteste venner, og den 74-årige modeskaber blev tydeligt berørt, da han skulle fortælle om sit sidste farvel mandag.

»Man siger ikke farvel til 50 års varmt venskab, hvor vi talte sammen ustandseligt, var sammen ustandseligt og rejste. Det gør man ikke. Jeg mistede Margit (Margit Brandt red.) for syv år siden, og nu prins Henrik. Nu må de sgu tage sig sammen alle sammen og holde liv i dem selv,« sagde Erik Brandt til pressen med en grådkvalt stemme efter ceremonien.

Erik Brandt fortalte desuden, at den forgangne uge har taget hårdt på ham, men at han heldigvis nåede at sende sin gode ven en sidste buket blomster.

»Jeg nåede at sende blomster op til ham på Fredensborg den ene dag, han var hjemme, det har jeg lige talt med kronprins Frederik om, og dem fik han og var glad for, så det er jeg glad for,« fortalte Erik Brandt, som også kunne fortælle, at der blandt andet blev holdt et minuts stilhed og blev afspillet musik prins Henrik selv havde valgt.

Efter ceremonien havde Erik Brandt valgt at tage hjem for at sidde og tænke lidt på sin ven, fortalte han. Men i prinsens ånd gælder det også om »at komme videre i teksten,« forklarer Erik Brandt.

»Jeg har også haft nogle forfærdelige dage. Men i prins Henriks ånd gælder det om at komme videre i teksten, og så må Margit og ham sidde og hygge sig deroppe, til vi andre kommer derop,« sagde Erik Brandt.

Prins Henrik bliver bisat i Christiansborg Slotskirke tirsdag.

Herunder kan du se billeder fra dagens ceremoni for de 200 særligt indbudte gæster.

Castrum Doloris for særligt indbudte gæster i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018. Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot, tirsdag den 13. februar 2018.
Castrum Doloris for særligt indbudte gæster i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018. Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot, tirsdag den 13. februar 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere
Christian Eugen Olesen, tidligere ceremonimester ved hoffet forlader Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke.
Christian Eugen Olesen, tidligere ceremonimester ved hoffet forlader Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere
Prinsesse Alexandra forlader sammen med sine børn grev Richard og komtesse Ingrid Castrum Doloris for særligt indbudte gæster i Christiansborg Slotskirke.
Prinsesse Alexandra forlader sammen med sine børn grev Richard og komtesse Ingrid Castrum Doloris for særligt indbudte gæster i Christiansborg Slotskirke. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere
Ellen Hillingsø forlader Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018.
Ellen Hillingsø forlader Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere
Erik Brandt var blandt de 200 indbudte gæster.
Erik Brandt var blandt de 200 indbudte gæster. Foto: Martin Sylvest
Vis mere
Eddie Skoller til Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018. Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot, tirsdag den 13. februar 2018..
Eddie Skoller til Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke, mandag den 19. februar 2018. Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot, tirsdag den 13. februar 2018.. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere