Mens hertuginde Kates lillesøster Pippa efterhånden er blevet en del af det royale britiske ungdomsslæng, så er der en anden slægtning fra Kate Middletons familie, der nok ikke skal gøre sig store forhåbninger om at komme indenfor i varmen i de royale kredse.

I så fald skulle kun nok have valgt en anden måde at blive kendt på. Den 22-årige Katrina Darling, der er en fjern kusine til Kate Middleton, har nemlig valgt at posere for intet mindre end Playboy.

LÆS OGSÅ:

SE BILLEDERNE: Se det frække bryllups-billede af Kate, der gik verden rundt

Bladet med den royale slægtning vil først komme til salg i butikkerne fredag, men på de billeder, der allerede er blevet offentliggjort, kan man se den nydelige unge kvinde kun iklædt sexet sort undertøj.

Ligesom sin berømte kusine er Katrina Darling mørkhåret og ganske smuk at se på. Hun har da også for længst fundet ud af, at hun kan tjene penge på sit udseende. Efter at have droppet sit job i banksektoren, har hun nemlig kastet sig ud i at være burlesk-danser i New York, skriver den amerikanske netavis Huffington Post.

Burlesk er en slags udfordrende revygenrer, som opstod i 1850'erne i USA, og som også kan opfattes som en mere smagfuld form for striptease.

Artiklen fortsætter under billedet

Hertuginde Kates lillesøster, Pippa, har for længst gjort god figur i det britiske kongehus. Her ses hun som brudepige ved sin storesøsters bryllup.
Hertuginde Kates lillesøster, Pippa, har for længst gjort god figur i det britiske kongehus. Her ses hun som brudepige ved sin storesøsters bryllup. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Striptease bliver der dog ikke meget af i Playboy-udgaven med Katrina Darling. Efter sigende skulle der ikke være nøgenbilleder af hende på de otte sider med billeder i bladet. Ifølge den britiske avis The Sun er der dog ét billeder, hvor hun er topløs.

Katrina Darling har ifølge The Sun modtaget et sekscifret beløb for at lade sig fotografere til den verdensberømte mandeblad.

Selv om Katrina Darling og Kate Middelton er fjerne slægtninge, så har de to efter sigende aldrig mødt hinanden. Katrine Darling fandt først ud af, at hun var i familie med Kate Middleton kort før det royale bryllup i april 2011, hvor Kate og prins William blev gift. Familieforholdet mellem dem er dog også langt fra nært. Kate Mideltons grand-bedstefar er bror til Katrina Darlings bedstemor.

Ironisk nok havde Katrine Darling på det tidspunkt allerede gennem længere tid optrådt med dansenummeret :'God save the Queen', hvor hun blandt andet optræder næsten nøgen med en krone på hovedet.

Hvad det britiske hof siger til opdagelsen af den nye slægtning, melder historien ikke noget om. Men det er nok begrænset, hvor glade de er for den fjerne slægtnings trang til at lufte sin bare hud

Erfaringer fra et andet kongehus - nemlig det svenske - viser nemlig, at de royale kredse har lidt svært ved at acceptere den slags.

I Sverige har den 33-årige prins Carl Philip kastet sin kærlighed på den 27-årige Sofia Hellqvist, der ikke bare har chokeret ved at være tidligere deltage i realityfænomenet Paradise Hotel. Sofia Hellqvist har sågar tidligere lavet nøgenbilleder, som fortsat florerer flere steder på nettet. 


Kongehuset har haft svært ved at acceptere romancen, og Sofia Hellqvist har ikke har været indbudt til officielle royale sammenkomster. Desuden kan prinsens lillesøster prinsesse Madeleine angiveligt frabedt sig at have noget at gøre med Sofia Hellqvist.

Dog skete der fremskridt i forholdet mellem prinsen og den tidligere Paradise-deltager, da Sofia Hellqvist tidligere på året blev inviteret med til prinsesse Estelles barnedåb.