Lørdag siger prins Harry og Meghan Markle ja til hinanden ved et storslået bryllup i den lille landsby Windsor lidt uden for London. Gæstelisten er foreløbig hemmelig, men rygterne om, hvem der står på listen, har i lang tid svirret.

Det vides endnu ikke, hvem der kommer til at deltage ved det britiske royale bryllup, men her få timer før Meghan Markle og Harry siger ja til hinanden, har den amerikanske tennisspiller Serena Williams lagt et billede på Instagram, hvor hun indikerer, at hun vil være blandt gæsterne. Derfor spekulerer flere af hendes fans i, at hun deltager i brylluppet.

Foruden Serena Williams skulle skuespilleren George Clooney også være blandt deltagerne, mens det allerede nu er sikkert, at Beckham-familien, der er nære venner med det britiske kongehus, vil være til stede.

Derudover vil en lang række af de europæiske kongehuse også deltage med undtagelse af det danske, der ikke har ønsket at oplyse, hvorfor man ikke deltager.