Det danske forårsvejr kan være blæsende. Det fik prinsesse Marie at mærke, da hun i anledningen af svigermor Dronning Margrethes fødselsdag ankom til middagsreception på Københavns Rådhus.

Prinsesse Marie ankom sammen med prins Joachim og blev mødt af Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Alt gik som det skulle, men foran rådhuset fik et vindstød fat i prinsessens hårpynt.

Hverken Prins Joachim eller Frank Jensen kunne få fat i det vildfarne hårpynt. Den blev dog hurtigt indfanget og kom tilbage til den smilende prinsesse, der ikke lader sig slå ud af sådan en detalje. Det er nemlig ikke første gang, Maries hårpynt giver hende udfordringer i blæsevejr.

Foto: Mathias Bojesen
Vis mere
Foto: Mathias Bojesen
Vis mere