Onsdag fylder kronprinsesse Mette-Marit 53 år.

Men selvom den kongelige fødselsdag fejres privat, så har offentligheden måske allerede fået set kronprinsessens fornemme fødselsdagsgave.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon besøgte kong Harald på Rigshospitalet i en spritny Range Rover. Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix

Ifølge norsk Se & Hør var det nemlig en spritny Ranger Rover – som kronprinsessen tilmed skulle have haft et godt øje til længe.

I al fald kom kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon i en ny og ikke før set Range Rover Sport, da de tirsdag besøgte indlagte kong Harald på Rigshospitalet.

En sådan øse koster mere end 1,2 millioner kroner og op mod 1,4 millioner danske kroner, alt efter hvor meget ekstraudstyr, den kommer med, skriver ugebladet.

Ifølge Se & Hørs kongehusekspert Caroline Vagle tyder det altså på, at den fine nye luksusbil var en gave fra kronprins Haakon til sin hustru.