De er ikke færdige med at feste i det danske kongehus.

For et par uger siden blev Kongeparrets tvillinger konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og lørdag er turen så kommet til prins Joachims yngste.

Lørdag konfirmeres komtesse Athena i Washington, D.C., hvor prins Joachim de sidste par år har arbejdet som forsvarsindustriattaché på den Danske Ambassade.

Af Kongehusets kalender fremgår det, at den 14-årige Komtesse konfirmeres i Georgetown Lutheran Church af forhenværende minister Esben Lunde Larsen.

Konfirmationen fejres privat, så det er ikke meldt ud, hvem der deltager i konfirmationen.

Til gengæld har Kongehuset lørdag morgen delt en række billeder private billeder af komtesse Athena, fra hun var helt lille.

Prins Joachim og familien fotograferet i Paris i 2023.
Prins Joachim og familien fotograferet i Paris i 2023. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Man kan blandt andet se hende som helt lille baby, og som lidt ældre i gang med at spille kortspillet UNO.

'I anledning af Hendes Excellence Komtesse Athenas konfirmation bringes et tilbageblik på Komtessens liv i billeder,' skriver Kongehuset.

Billederne kan ses herunder: