Det er et ganske specielt år, Dronningen går i møde.
Det er året, hvor hun markerer, at hun i hele 50 år har været Danmarks statsoverhoved. Dronningen blev udråbt som regent på en kold januardag i 1972, efter kong Frederiks død. Siden har hun været Danmarks landsmoder. År efter år har generationer fulgt den kongelige families liv. Næsten alle danskerne samles om fjernsynet, når hun hvert år holder sin nytårstale.
Selvom coronaen har sat en midlertidig stopper for fejringen af dronning Margrethes regeringsjubilæum i januar, er der masser at se frem til i 2022 for Dronningen og danskerne.
Selve fejringen den 14. januar bliver markeret i Folketinget med deltagelse af Kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie. Desuden vil man forsøge at gennemføre Statsråd og en kranselægning ved kong Frederik 9. og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.
Men resten af det spektakulære program vil først blive afviklet i sensommeren – hvor man efterhånden har lært, at smittetallene vil være lave.
Der er således lagt an til folkefest for Dronningen, når sommeren går på hæld:
Vagtskifte på Amalienborg Slotsplads, hvor den kongelige familie viser sig, frokost på Københavns Rådhus, gallaforestilling på Gamle Scene i Det Kongelige Teater, festgudstjeneste i Vor Frue kirke og et stort gallataffel på Christiansborg Slot er blandt de ting, Dronningen og danskerne kan se frem til.
Det bliver formentlig en af de største fejringer, vi har set i de sidste 50 år i Kongehuset.
Årets anden største fejring i Kongehuset kommer i februar, når kronprinsesse Mary fylder 50 år.
Ud over de to store events venter der formentlig også mange andre spændende opgaver. I 2021 så vi en aldeles veloplagt dronning trække i arbejdstøjet, så snart coronarestriktionerne blev løftet. Det vil formentlig gentage sig, når foråret får fat, og smitten har lagt sig.
På B.T. er vi naturligvis også klar til at fejre Dronningen – hele året. Du kan altid følge med i avisen og bt.dk, hvor vi vil være til stede under alle festlighederne.