Traditionen tro skal den afdøde prins Henrik ligge på castrum doloris - latinsk for 'smertens leje' - i tre dage Christiansborg Slotskirke. I de dage er det muligt for alle borgere at tage afsked med Prinsen, der sov ind natten til onsdag.

I dagene 17., 18., og 19. februar er det muligt sige det sidste farvel til prins Henrik, skriver Kongehuset.

Prins Henrik blev indlagt den 18. januar på Rigshospitalet og tilbagte i alt 17 dage hospitalet før han blev kørt til Fredensborg. Prins Henrik ønskede at tilbringe sin sidste tid i det nordsjællandske slot, som han elskede så højt. Under et døgn efter prinsen vendte tilbage til de vante rammer på Fredensborg, meldte Kongehuset ud, at han er 'afgået ved døden'.

'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot. Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner,'  skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Inden bisættelsen, der skal finde sted den 20. februar klokken 11.00 i Christiansborg Slotskirke på Slotsholmen i København, vil Prinsen befinde sig i en lukket kiste i Slotskirken.

I anledning af Prins Henriks død er flaget på halv stang på Marselisborg Slot i Aarhus, onsdag den 14. februar 2018. I forgrunden Prins Henriks kendte skulptur "Torso" . Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften på Fredensborg Slot, omgivet af dronningen og kronprins Frederik og prins Joachim.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
I anledning af Prins Henriks død er flaget på halv stang på Marselisborg Slot i Aarhus, onsdag den 14. februar 2018. I forgrunden Prins Henriks kendte skulptur "Torso" . Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften på Fredensborg Slot, omgivet af dronningen og kronprins Frederik og prins Joachim.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Henning Bagger

Castrum Doloris, som skikken hedder på latin, foregår således, at en lukket kiste hæves op på en forhøjning til offentligt skue.

Det har siden 1746 været en tradition i det danske kongehus, at kisten står i castrum doloris i Christianborg Slotskirke.

I løbet af dagen har flere borgere sendt deres kondolencer til Kongefamilie, og foran familiens residens rundt omkring i Danmark vokser mængden af blomster til ære for den nu afdøde prins Henrik.

Prins Henrik er død. Fredensborg Slot onsdag den 14 februar 2018.
Prins Henrik er død. Fredensborg Slot onsdag den 14 februar 2018. Liselotte Sabroe

Dronning Margrethe var onsdag eftermiddag ude og hilse på de fremmødte og kaste et blik på blomsterne foran Fredensborg.

Dronningen var klædt i sort, som Kongehuset vil være ved offentlig fremtræden under hofsorgen, der vil vare til og med d. 14 marts.

I morgen, d. 15. februar, vil Prins Henrik blive kørt fra Fredensborg slot til Amalienborg.