Det er mere end 20 år siden, danskerne først hørte om Mary Donaldson fra Tasmanien. I dag er kronprinsesse Mary et af de absolut mest populære medlemmer af Kongehuset.
Hun tog danskerne med storm og startede gradvist en royal revolution i Danmark ved senere at kaste sig over både kvinders rettigheder og LGBT+-sagen – noget man aldrig havde set før i Kongehuset.
»Jeg synes, hun har klaret det utrolig godt. Hun har haft et naturtalent for at omgå offentligheden. Men hun har også systematisk øvet sig og udviklet sin rolle og sin position på en meget fornuftig måde. Jeg tror ikke, vi kan pege på nogen dumheder, hun har begået,« siger historiker Sebastian Olden Jørgensen.
Kronprinsessens entre i Danmark gik således over alt forventning og langt bedre, end det gjorde for prins Henrik i 1967.
»Danskerne var ikke så globalt orienterede i 1967 og var ikke så forberedte på, at der kom en udefra med en anden kulturel baggrund. Der levede man mere i sin egen nationale klokke, og alt hvad man gjorde i Danmark var det eneste rigtige. Vi havde ikke samme kendskab til andre kulturer. Det havde vi i 2004, da Mary blev gift med kronprins Frederik,« forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Jørgensen
Selvom Australien er et fjernt land, minder kulturen noget om den danske. Det var en klar fordel for Kronprinsessen, da hun flyttede til Danmark.
»Der er en uformel undertone i den australske kultur, som vi kender fra Skandinavien. Engelsk er også tættere på dansk, end fransk er. Det er lettere at lære at tale dansk for en engelsksproget,« mener Hovbakke Sørensen.
Kongehuset havde meget blandede erfaringer fra prins Henriks introduktion til Danmark, men disse erfaringer kom faktisk kronprinsesse Mary til gode.
»Derfor var hele Kongehuset ekstremt opmærksomme på, at det var vigtigt, at hun lærte dansk perfekt fra starten. En erfaring var også, at det var vigtigt, at udefrakommende fik nogle betydningsfulde opgaver i Kongehuset. På den måde fik Mary lettere ved få den rolle og plads, som virkede naturlig for hende, og som har været med til at skabe hendes popularitet,« forklarer han.
Og man må sige, at kronprinsesse Mary tog arbejdet som kongelig til sig. I de første år var hun dog lige ved at få et prædikat som modeprinsesse, fordi hun konstant rendte til modeshows.
»Men meget hurtigt begyndte hun at brede viften ud og interessere sig for sundhedsforhold, børn og kvinders rettigheder i ind- og udland. Det har gjort, at hun i dag har fået en central plads i Kongehuset,« forklarer Hovbakke Sørensen.
Kronprinsesse Marys interesse for sociale sager har også ramt en tidsånd, der passer enormt godt til hendes personlighed – og dermed har hun formået at tage Kongehuset ind i en ny tid.
»I et historisk perspektiv er den sociale dimension noget, der kom ind i Kongehuset i slutningen af 1800-tallet. I efterkrigstiden ændrede det sig under velfærdsstatens udbygning. Der forsvandt det. Men nu er det tilbage. Og det er det, Mary har taget op. Det er ligeså moderne som Kronprinsens rockmusik og sport,« forklarer Sebastian Olden Jørgensen.
Han forklarer, at den enkelte kongelige kan sætte sit fingeraftryk på tingene med protektionerne. Det har kronprinsesse Mary gjort med sit sociale arbejde og sit engagement i LGBT+-sagen.
»Det er klart, at tiden er en anden. Det havde været utænkeligt, at dronning Margrethe som ung var gået ind i LGBT+-arrangementer og Pride. Det kunne man ikke som kongelig på det tidspunkt,« siger forfatter og historiker Lars Hovbakke Sørensen.
I løbet af de seneste 20 år har kronprinsesse Mary udviklet sig fra en almindelig australsk pige til en dansk kronprinsesse. Og på en måde virker hun i dag mere kongelig end eksempelvis kronprins Frederik. Men det er der en helt særlig grund til.
»Det er helt naturligt, fordi kronprins Frederik er født til det. Og hun har jo fået det i kraft af sit ægteskab med ham. Det er naturligt, at hvis man har fået det foræret hjemmefra, så kan man tage det lidt mere afslappet, men hun skal passe på ikke at nærme sig den grænse, hvor folk ikke kan tage hende alvorligt,« mener Sebastian Olden Jørgensen.
Del: