Har mødt lillebror og lillesøster for første gang.

Endelig har lille prins Christian og prinsesse Isabella mødt deres nye søskende. Men det blev uden nysgerrige øjne!

Kongehuset valgte nemlig at snyde hele verdenspressen og smuglede de to små ind gennem Rigets parkeringskælder. Og derfra direkte videre i elevatoren op til 2. sal, hvor Mary og tvillingerne holder hof.

Christian og Isabella skulle ellers efter planen have set tvillingerne allerede i går. Men lille prins Christian var ramt af en grim vinter-forkølelse.

Og derfor fik hverken han eller lillesøster Isabella lov til at sige hej til de nye royale tvillinger, som var for så til at blive udsat for smittefare.

SE ALLE BILLEDERNE


* Tvillingerne rydder forsider over hele verden
* Se alle billederne fra den lykkelige dag
* Her skal tvillingerne vokse op
* Marys graviditet: Fra lille bule til stor mave
* Babylykke i de europæiske kongehuse

Men i eftermiddag smuttede farmand Frederik altså omkring Amalienborg for at hente Christian på fem og Isabella og tre, så de kunne komme med på Riget og få et knus af mor og hilse på deres nye søskende for første gang. Eller skal vi kalde dem dukkerne.
 
For da Kronprinsen i går skulle fortælle hele verden om den lykkelige begivenhed, lagde han ikke skjul på, at hverken Christian eller Isabella helt havde forstået, at det var små levende væsener, der indtil i går havde boet inde i deres mors mave.

- Det er nok mest underligt for Isabella. Hun tror sikkert, at mor kommer hjem med to dukker, som kronprins Frederik i går jokede.
 
Udover Christian og Isabella ventes en lind strøm af gratulanter til Riget i dag. Dels Mary's stedmor, Susan Moody, søster Patricia - som ankommer fra Australien - og en række af Kronprinsparrets nærmeste venner.
 
Navneforsker: Tror ikke på bondenavne

Få gaver til tvillingerne?