Der kan være et hav af årsager til blodpropper i hjernen, som den prins Joachim har fået – og i 20 procent af tilfældene finder man aldrig ud af årsagen. Det fortæller flere eksperter til B.T., som understreger, at de ikke udtaler sig om prins Joachim, men om blodpropper generelt.
»Apopleksi er flere sygdomme, hvor et område af hjernen ikke får ilt. Årsagen til sygdommen kan være enormt mange forskellige ting,« siger Hanne Christensen, der er klinisk professor og overlæge ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
På et område skiller prins Joachim sig dog ud fra gruppen af patienter, der oftest rammes af blodpropper. Han er nemlig med sine 51 år betydeligt yngre. Kun 10 procent af de patienter, der rammes af apopleksi, er under 60 år.
»Ofte skyldes blodpropper i hjernen ting som åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Men for de lidt yngre, så er årsagen som regel en anden,« siger Hanne Christensen.
Balladen er, at sygdommen kan have et meget stort antal årsager. Ofte kan årsagen være ting, som patienten ingen indflydelse har på selv.
»Vi tror ofte, at hvis vi spiser sundt og går i økologisk undertøj, så sker der ingenting. Sådan er det ikke altid,« siger Helle Klingenberg Iversen, der er apopleksiansvarlig overlæge på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.
De to hyppigste årsager til apopleksi, hvis altså patienten er på prins Joachims alder, har patienten for eksempel meget lidt kontrol over selv.
Den ene skyldes, at patienten har et lille hul i hjertet. En tilstand, som – hold fast – hver femte dansker har.
Det lille hul i hjertet skyldes, at væggen inde i hjertet aldrig er vokset helt sammen efter fosterstadiet. En tilstand, der som regel er ufarlig, men hvor en lille smule blod kan cirkulere på en uhensigtsmæssig måde, tørre lidt ind og dernæst flyde med strømmen mod hjernen.
Her kan den så sætte sig fast og blokere for blodtilførslen til et område af hjernen.
Den anden årsag, der er omtrent lige så hyppig, er, at patienten kan have en lille rift i sin halspulsåre, hvor blodet størkner omkring. Ganske som blodet størkner, når man får et almindeligt sår på huden.
Den lille smule størknede blod vil så også rive sig løs og flyde med blodet og muligvis sætte sig i hjernen.
»De to årsager står nok for cirka 20 procent af de apopleksier, som vi ser hos de lidt yngre patienter. Det er et skud fra hoften. De sidste 80 procent er så blandede bolsjer,« siger Hanne Christensen og fortsætter:
»Blodpropper kan også skyldes infektion. Kvinder kan også være disponerede for det, hvis de har haft svangerskabsforgiftning. Det bare for at understrege, at sygdommen kan skyldes enormt mange ting,« siger hun.
Blodpropper kan være små eller store. Hverken Helle Klingenberg Iversen eller Hanne Christensen udtaler sig om prins Joachims konkrete blodprop, men forklarer dog, at fremgangsmetoden kan være forskellig.
»Små blodpropper eller hjerneblødninger behandles med medicin, der opløser blodpropper. Det er oftest de store blodpropper, som man opererer væk,« siger Helle Klingenberg Iversen.
Det kan have stor betydning for patienten, at man opdager, hvad årsagen til blodproppen skyldes, da forskellige årsager kan betyde forskellige behandlinger.
»Ofte kan man ikke finde én enkelt årsag til blodproppen, i de tilfælde tilbydes patienten en standardpakke som behandling, der ofte inkluderer mild blodfortyndende og blodtrykssænkende behandling ,kolesterolsænkende behandling og selvfølgelig rådgivning om sund livsstil,« siger Hanne Christensen.
Prins Joachim står til at starte på sit nye arbejde som forsvarsattaché i Paris 1. september, men kan han det?
»Det er umuligt at sige noget om, når vi ikke kender hans sygeforløb,« siger Helle Klingenberg Iversen, som bakkes op af Hanne Christensen, der dog uddyber:
»Det er en alvorlig sygdom. Det er svært at udtale sig om som læge, men som menneske kan man spørge sig selv, om man ville starte så hurtigt efter? Det er vigtigt for prinsen, at han får ro omkring sig, så han kan komme sig,« siger Hanne Christensen.
Selv om patienten kommer under hurtig behandling, så vil der i en periode ofte være ting og sager, som kan være vanskeligt for patienten. Derfor er genoptræning ofte en vigtig del af behandlingen.
»Det kan ofte være ting som at huske, hvordan det lige er, man brygger kaffe, eller andre dagligdags opgaver. Det hjælper træningen ofte på, men man skal ikke overanstrenge sig,« siger Hanne Christensen.
