Den svenske prinsesse Madeleine er kommet hjem fra USA for at se sin søsters nyfødte datter.

Så kom hun endelig!

Onsdag fik prinsesse Madeleine ingen svensk jord under fødderne, og nu skal hun som den sidste i den svenske kongefamilie på barselsvisit hos Victoria og Daniel.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Tronfølgeren fik i sidste uge en lille velskabt datter, men de svenske medier har kritiseret, at Madeleine ikke med det sammen vendte snuden mod hjemlandet for at tage del i sin søsters glæde.




Selv forklarede Madeleine til den norske avis Dagbladet, som mødte prinsessen før afrejsen fra Newark uden for New York, at hun havde haft forpligtelser i USA, som gjorde, at hun ikke kunne tage hjem før.

- Jeg har haft forpligtelser her, men nu er det dejligt at komme hjem og møde den nyfødte.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og møde min søster og min familie, siger den 29-årige prinsesse til avisen.

Den lille nye prinsesse Estelle blev født torsdag i sidste uge på Karolinska Sjukhus i Stockholm. Allerede samme dag besøgte den kongelige familie den lille ny - undtagen Madeleine, som måtte nøjes med at se billeder af den nyfødte prinsesse.

Men nu har moster Madeleine altså forladt både job og kæresten Chris O-Neill, som hun er flyttet sammen med, for at se sin niece. 

Det svenske hof meddeler dog, at man regner med, at Madeleine snart rejser tilbage til USA.

Med på rejsen til Sverige havde Madeleine sin lille Jack Russel Zorro, som hun købte sammen med sin tidligere forlovede Jonas Bergström.