De to britiske prinser William og Harry har altid stået hinanden nært, men nu spekulerer pressen i, at konflikterne ulmer mellem 'The Cambridges' og 'The Sussexes'.

Rygterne svirrer i de britiske medier: Er William og Harry uvenner? Kan Kate og Meghan overhovedet lide hinanden?

Og er det i virkeligheden en voksende konflikt mellem de to brødre og deres koner, der er den egentlige årsag til, at prins Harry og hertuginde Meghan har valgt at flytte fra Kensington Place i London?

Slottet, hvor storebror William og hans familie som bekendt også bor.

Pressen har spekuleret i, at der skulle være splid mellem 'The Cambridges' og 'The Sussexes'.
Pressen har spekuleret i, at der skulle være splid mellem 'The Cambridges' og 'The Sussexes'. Foto: PETER NICHOLLS
Vis mere

Forleden kom det frem, at det nygifte hertugpar snart forlader Kensington Palace og flytter til Frogmore Cottage i Windsor.

Lige siden nyheden om flytteplanerne blev offentliggjort, har spekulationerne om årsagen fået frit løb i de britiske medier.

Især fordi der snart bliver ekstra god plads på Kensington Palace, når hertugen og hertuginden af Gloucester snart flytter ud.

Rygterne bliver godt hjulpet på vej af anonyme kilder inden for slottet mure.

Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Senest skriver tabloidavisen Daily Mail på baggrund af personer tæt på hoffet, at prins Harry blev sur på sin bror kort efter sin forlovelse med Meghan.

Harry mente angiveligt ikke, at William gjorde nok for at byde hans tilkommende velkommen i familien.

»Han følte ikke, at han (William, red.) rullede den røde løber ud for Meghan,« lyder det blandt andet fra en kilde.

Ifølge kilden var det prins Charles, der trådte til og fik William og Kate til at invitere Harry og Meghan på julemiddag.

Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

Der har også gennem længere tid verseret rygter om, at de to svigerinder ikke kommer så godt ud af det med hinanden.

De to kvinder beskrives som meget forskellige: Meghan er den medievante Hollywood-skuespillerinde, der går ind i folk med træsko på, mens Kate er mere indadvendt og virker mere reserveret.

Da hertuginde Kate onsdag var på officiel opgave på universitetet i Leicester, gjorde hun, hvad hun kunne, for at mané de ondsindede rygter i jorden.

Da hun blev spurgt om svigerindens graviditet, understregede hun, at det er meget specielt for hele familien, at der nu snart kommer en lille ny prins eller prinsesse i familien.