Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Storbritannien fejrer i disse dage dronning Elizabeth 2's 70 år på tronen.

Det markerer de udover en masse fester hjemme i London også med rejser rundt i rigets afkroge, og her endte det tirsdag i et lille fly-drama.

Dronning Elizabeth 2's yngste barn, prins Edward og hans kone Sophie skulle tirsdag morgen flyve til Gibraltar.

De fløj ifølge Daily Mail med British Airways, men nåede ikke længere end til det nordlige Frankrig, før flyet vendte om og nødlandede tilbage i Heathrow.

Gibraltars svar på Danmarks Radio, GBC News, skrev tirsdag middag på Twitter:

'British Airways pressekontor fortæller at piloterne på fly 490 har besluttet for en sikkerheds skyld at vende tilbage til Heathrow på grund af en mindre teknisk fejl. Flyet landede normalt. Der er ved at blive arrangeret et erstatningsfly. Tak til alle kunder for deres tålmodighed.'

Gibraltar, der ligger i bunden af Spanien, har været en del af Storbritannien siden 1713.

Danske fodboldfans vil muligvis huske Danmarks 6-0-sejr over Gibraltar i 2019 på Victoria Stadium, der netop ligger lige op af Gibraltars internationale lufthavn, som var det royale pars endestation.

Efter nødlandingen kom prins Edward og Sophie med et nyt fly og tirsdag aften landede de så langt om længe i Gibraltar, hvor de ifølge Daily Mail skal se det lokale regiments nye uniform, der skal bruges til en kommende jubilæumsparade.

Vil du have mere underholdning? Lyt til seneste afsnit af B.T.s podcast 'Det vi taler om' her:

Andre læser også