Marius Borg Høiby trækker nu igen igen overskrifter rundt omkring i verden.

Mandag formiddag har retten i Oslo idømt ham fire års fængsel, og en svensk kongehusekspert mener nu, at det norske kongehus bør tage stærk afstand fra ham.

Det store britiske medie The Sun kalder det et 'royalt chok'.

Det tyske tabloidmedie Bild skriver med store bogstaver: 'Nu er Marius en dømt voldtægtsforbryder'.

Medier rundt omkring i verden har mandag formiddag fulgt retten i Oslo, hvor Norges kronprinsesses, Mette-Marit, søn, Marius Borg Høiby, er blevet idømt fire års fængsel for blandt andet mishandling af en ekskæreste samt to voldtægter.

Tyske Bild skriver, at 50 medier er repræsenteret i retssalen.

Dommeren i Oslo, Jon Efjestad mandag formiddag.
Dommeren i Oslo, Jon Efjestad mandag formiddag. Foto: Stian Lysberg Solum/Reuters/Ritzau Scanpix

Det svenske medie Aftonbladets kongehusekspert, Jenny Alexandersson, har mandag morgen udgivet en klumme med overskriften 'Marius' dom bliver en byrde for kongehuset'.

Hun skriver, at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit selvfølgelig stadig skal være der for Marius Borg Høiby privat, men udadtil bør de nu tage afstand.

»I sin offentlige rolle er kongefamilien nødt til at skabe en tydeligere distance til Marius. Det er måske ikke passende, at han flytter hjem til Skaugum (Kronprinsparrets hjem, red.), når det hele er overstået.«

Hun tilføjer:

Marius Borg Høiby fotograferet i Oslo 19. januar.
Marius Borg Høiby fotograferet i Oslo 19. januar. Foto: Heiko Junge/Reuters/Ritzau Scanpix

»Det er formentlig nødvendigt, at Marius holdes væk fra officielle familieoptrædener fremover'.«

Du kan følge B.T.s livedækning af retssagen, hvor du kan læse mere om dommen.