Det er nu præcis 15 år siden, at de royale tvillinger – Vincent og Josephine – kom til verden.

I den forbindelse har det danske kongehus delt helt nye billeder af dagens to fødselarer.

Her ses et af de nye billeder af prins Vincent.
Her ses et af de nye billeder af prins Vincent. Foto: Kongehuset ©

»Billederne er taget kort før nytår på Amalienborg,« oplyser Kongehuset i et opslag på Facebook.

Tvillingerne blev født med 26 minutters mellemrum den 8. januar 2011 og gjorde kong Frederik og dronning Mary forældre til i alt fire børn.

Det gør samtidig prins Vincent til den tredje i arvefølgen skarpt forfulgt af sin yngre søster, der indtager placeringen som nummer fire.

Tvillingerne blev døbt i april 2011, hvor de henholdsvis fik navnene: Vincent Frederik Minik Alexander, prins til Danmark, greve af Monpezat, og Josephine Sophia Ivalo Mathilda, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat.

Her ses et af de nye billeder af prinsesse Josephine.
Her ses et af de nye billeder af prinsesse Josephine. Foto: Kongehuset ©

Til B.T. har en kongehusekspert tidligere forklaret, at fremtiden i den grad ligger for de to unge royales fødder.

»Tiden vil vise, om de skal have en rolle i Kongehuset, og hvad den rolle så bliver,« lød det sidste år fra historiker Sebastian Olden-Jørgensen.

»Rollerne i andet geled er mere fleksible. Man har endnu mere plads til personlighed, når man ikke er i toppen.«

Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at prinsesse Josephine sprunget ud som skuespiller, blandt andet med en mindre rolle i DR-julekalenderen 'Tidsrejsen 2', mens prins Vincent har vakt opsigt ved at vise sine løbetalenter frem, blandt andet under 'Royal Run'.