Der er amoriner i luften på Egeskov Slot på Fyn, hvor grev Michael Ahlefeldt-Laurvig nyder kærligheden med sin nye kone, prinsesse Alexandra, datter af prinsesse Benedikte.

Men greven og prinsessen er ikke de eneste i de royale kredse, der har fundet lykken i andet eller tredje ægteskab. Både i det danske og engelske kongehus har det i flere tilfælde været nøglen til lykke.

Det mest kendte danske eksempel er prins Joachim, der efter at være blevet skilt fra daværende prinsesse Alexandra i 2005 fandt kærligheden på ny og blev gift med den franske Marie Cavalier i 2008.

Siden har parret fået to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, og parret ser ud til at nyde tilværelsen sammen.

Anden gang var også lykkens gang for prins Joachim, der blev gift med prinsesse Marie i 2008. 
Anden gang var også lykkens gang for prins Joachim, der blev gift med prinsesse Marie i 2008.  Foto: Henning Bagger Henning Bagger
Vis mere

Også i England er anden gang lykkens gang for nogle. England er nok det land, der kan bryste sig af flest royale skilsmisser.

Hele tre af dronning Elizabeths fire børn er blevet skilt, og dertil kommer flere skilsmisser blandt de royale børnebørn.

Prins Charles genfandt dog kærligheden, da han otte år efter sin ekskone prinsesse Dianas dramatiske død endelig fik lov til at gifte sig med sin ungdomskæreste Camilla Parker Bowles.

Parret er fortsat sammen, og ifølge de britiske medier virker det til, at Camilla Parker Bowles, der nu tiltales hertuginde Camilla, har fået et godt forhold til prins Charles' to sønner, prins William og den tidligere prins Harry.

Oslo 20200518. Kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus under 17 mai feiringen på Slottsplassen i Oslo. Nasjonaldagen feires i år på en ny og annerledes måte på grunn av koronoaviruset. POOL Foto: Lise Åserud / NTB scanpix
Oslo 20200518. Kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus under 17 mai feiringen på Slottsplassen i Oslo. Nasjonaldagen feires i år på en ny og annerledes måte på grunn av koronoaviruset. POOL Foto: Lise Åserud / NTB scanpix Foto: Lise Åserud
Vis mere

Ifølge Karen Østergaard, der er psykoterapeut med speciale i parterapi, kan der være flere årsager til, at andet ægteskab går bedre end det første.

»Man er måske mere opmærksom og omhyggelig med, at man eksempelvis ikke bliver så hidsig, som man var sidste gang. Man er lidt mere erfaren og mere opmærksom på, hvor faldgruberne var sidste gang,« siger hun.

For selv om 'nissen' og dermed alle ens fejl og dårlige vaner har en tendens til at flytte med, når man skifter partner, så oplever hun, at mange får lidt større selvindsigt, når de træder ind i andet ægteskab.

»Man er jo ofte personligt mere moden og selvrefleksiv. Det kan ikke lade sig gøre at være i et forhold, uden at der opstår konflikter, men man kan måske bedre løse dem på en hensigtsmæssigt måde,« siger Karen Østergaard, der har en klinik i Aarhus.

Prins Charles og Camilla Parker Bowles måtte begge igennem ikke vellykkede ægteskaber, før de i 2005 endelig kunne sige ja til hinanden.
Prins Charles og Camilla Parker Bowles måtte begge igennem ikke vellykkede ægteskaber, før de i 2005 endelig kunne sige ja til hinanden. Foto: POOL New
Vis mere

Da greve Michael Ahlefeldt-Laurvig i 2017 forelskede sig i den nyligt fraskilte prinsesse Alexandra, var det ikke nyt bekendtskab.

Den nu 55-årige greve, der havde to tidligere ægteskaber bag sig, kendte prinsesse Alexandra godt i forvejen.

Ifølge Karen Østergaard er det en stor fordel, når man i en moden alder forelsker sig i en, man allerede kender.

»Det gør det meget lettere,« siger hun.

Prinsesse Alexandra af Berleburg(tv) blev i 2019 gift med Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille. I et nyt interview med Billed-Bladet har de fortalt, at det går forrygende med kærligheden.
Prinsesse Alexandra af Berleburg(tv) blev i 2019 gift med Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille. I et nyt interview med Billed-Bladet har de fortalt, at det går forrygende med kærligheden. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Et af de sværeste tidspunkter at gifte sig på ny er, hvis begge parter har teenagebørn, som man ønsker flytter under samme tag.

»Når man bringer to familier sammen med dine og mine børn, så opstår der nogle helt andre problemer med, hvem der er vigtigst, og hvem der skal opdrage børnene. Og hvis man nu får et fælles barn, bliver det også nogle følelsesmæssige problemer, man skal håndtere for begge parter,« siger Karen Østergaard, der anbefaler, at par med teenagebørn først flytter sammen, når børnene er flyttet hjemmefra.

Der er da heller ikke mange eksempler på sammenflytninger med teenagebørn ved nye ægteskaber i den royale verden.

I den norske kongefamilie lykkedes det dog med succes for kronprins Haakon at få en lille bonussøn. Det skete, da han i 2001 giftede sig med den fraskilte Mette-Marit Høiby, der havde den lille søn Marius fra et tidligere ægteskab. Parret har efterfølgende sammen fået en datter og en søn.